Prædikant: 

Carsten Jørgensen

  • Den ødelæggende dårskab

    22. juli 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 10,11-20
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v11  Hvis slangen bider, før man får den besværget, har man ingen gavn af en slangebesværger.
    v12  Ord fra den vises mund vækker yndest,
    tåbens læber bringer ham ødelæggelse,
    v13  begyndelsen på hans ord er dårskab, og enden på dem er en slem dumhed, v14  og dåren bruger mange ord. Mennesket ved ikke, hvad der skal ske, og ingen kan fortælle ham, hvad der sker i fremtiden. v15  Tåbens slid udmatter ham, han ved ikke engang, hvordan man kommer til byen.
    v16  Ve dig, land, der har en dreng som konge,
    og hvis stormænd holder måltid fra
    morgenstunden;
    v17  lykkelig du land, der har en fornem som konge,
    og hvis stormænd holder måltid til rette tid,
    med selvbeherskelse og ikke i drukkenskab.
    v18  Når man er doven, synker bjælkerne,
    når man lægger hænderne i skødet, drypper det ned i huset.
    v19  Når man bager brød, bliver der glæde,
    vin gør de levende glade,
    og penge skaffer det alt sammen til veje.
    v20  Ikke engang i tankerne må du forbande en konge, ikke engang i dit sovekammer må du forbande en rig; for himlens fugle kan bringe ordene videre, og de vingede væsener kan fortælle, hvad du sagde.

     

  • Når dårskaben sætter sig på visdommens plads

    8. juli 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 10,2-10
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v2  Den vise har hjertet til højre,
    tåben har hjertet til venstre.
    v3  Ja, på den vej, dåren vandrer, mangler han forstanden, så han røber for alle, at han er en dåre.

    v4  Hvis herskerens vrede rejser sig mod dig, skal du ikke forlade din plads, for besindighed kan afværge store synder. v5  Der er et onde, jeg har set under solen, et fejlgreb fra magthaverens side:
    v6  Dårer sættes øverst,
    mens rige sidder nederst.
    v7  Jeg har set trælle til hest
    og stormænd til fods som trælle.

    v8  Den, der graver et hul, kan falde i det,
    den, der river et stengærde ned, kan blive bidt af en slange,
    v9  den, der bryder sten, kan blive såret af dem,
    den, der kløver træ, udsætter sig for fare.
    v10  Hvis øksen er sløv, og man ikke sliber æggen, må man bruge flere kræfter; men fordelen ved visdom er, at det lykkes. v11  Hvis slangen bider, før man får den besværget, har man ingen gavn af en slangebesværger.

     

  • Prisen for en smule dårskab

    10. juni 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 10,1
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Døde fluer kan få salveblanderens olie til at stinke og boble;
    en smule dårskab kan veje tungere end visdom og ære.

     

  • Visdommen bevarer Guds folk

    27. maj 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,13-18
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v13  Også dette har jeg set som visdom under solen, og det overvældede mig: v14  Der var en lille by med få mænd; en stor konge kom imod den, omringede den og byggede store belejringsværker omkring den. v15  I byen fandtes en fattig vismand, som kunne have reddet byen med sin visdom, men ingen huskede på denne fattige mand. v16  Da sagde jeg:
    Hellere visdom end styrke,
    men fattiges visdom ringeagtes, ingen hører deres ord.
    v17  Hellere vismænds tale, der høres i ro,
    end råb fra en hersker blandt tåber.
    v18  Hellere visdom end våben, men én synder kan ødelægge meget godt.

  • De retfærdige i Guds hånd

    13. maj 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,1-12
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Alt dette lagde jeg mig på sinde efter at have gransket det hele: At de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had ved mennesket noget; alt er bestemt for dem. v2  Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. v3  Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne. Menneskenes hjerte er også fuldt af ondskab, og der er dumhed i deres hjerte, så længe de lever; derefter går de til de døde. v4  Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for
    hellere levende hund end død løve.
    v5  For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme. v6  Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.
    v7  Så spis da dit brød med glæde,
    og drik din vin af et glad hjerte,
    for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør.
    v8  Dine klæder skal altid være hvide,
    dit hoved skal ikke mangle olie.
    v9  Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. v10  Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.

    v11  Dernæst så jeg under solen, at
    løbet afhænger ikke af de hurtige,
    krigen ikke af de tapre,
    føde ikke af de vise,
    rigdom ikke af de forstandige,
    yndest ikke af de kyndige,
    for skæbnens tid rammer dem alle,
    v12  og mennesket kender ikke sin tid.
    Som fiskene fanges i det onde garn,
    og som fuglene fanges i fælden,
    sådan indfanges menneskene af den onde tid,
    når den pludselig falder over dem.