Prædikant:
Carsten Jørgensen
Tomheden i forgæves gudsdyrkelse
12. november 2017Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,17-5,6
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen4,v17 Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer, som tåberne gør, for de forstår ikke andet end at volde ondt.
5,v1 Lad ikke din mund løbe og dit hjerte forhaste sig med at fremføre dine ord for Gud, for Gud er i himlen, og du er på jorden! Derfor skal dine ord være få, v2 for
drømmen kommer med stor plage,
tåbens røst med mange ord.
v3 Når du aflægger et løfte til Gud, må du ikke tøve med at indfri det, for han bryder sig ikke om tåber! Indfri dit løfte! v4 Det er bedre, at du ikke aflægger løfte, end at du gør det og ikke indfrier det. v5 Lad ikke din mund bringe skyld over dig, så du siger til sendebudet, at det var uforsætligt. Hvorfor skal Gud blive vred over det, du siger, og ødelægge dine hænders værk?
v6 Drømme i mængde er tomhed,
det gælder også ord i mængde.
Nej, frygt Gud!Balancen mellem at slide og at nyde
29. oktober 2017Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,4-16
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensenv4 Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind!
v5 Tåben lægger hænderne i skødet
og tærer på sit eget fedt.
v6 Hellere én hånd fyldt med hvile
end to hænder fyldt med slid
og jagen efter vind!v7 Dernæst så jeg en tomhed under solen: v8 Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! v9 Hellere to end én, de får god løn for deres slid. v10 For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. v11 Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? v12 Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.
v13 Hellere en fattig og vís dreng
end en gammel og tåbelig konge,
som ikke længere forstår
at lade sig advare.
v14 For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. v15 Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted;v16 talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind!
En verden med uretfærdighed og lidelse
15. oktober 2017Prædiketekst: Prædikerens Bog 3,16-4,3
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensenv16 Dette har jeg også set under solen:
På rettens plads sidder uretten,
på retfærdighedens plads sidder uretten.
v17 Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud. For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.v18 Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr. v19 For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
v20 Alle går samme sted hen;
alle er blevet til af jord,
alle bliver til jord igen.
v21 Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.v22 Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt, hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand til at se, hvad der sker i fremtiden.
4,v1 Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen.
Jeg så de undertryktes tårer,
og ingen trøstede dem;
jeg så undertrykkernes vold mod dem,
og ingen trøstede dem.
v2 Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. v3 Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen.
Plagen i dette liv
1. oktober 2017Prædiketekst: Prædikerens Bog 3, 1-14
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensenv1 Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
v2 En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
v3 En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
v4 En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
v5 En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
v6 En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
v7 En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
v8 En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
v9 Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?v10 Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: v11 Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
v12 Jeg erkendte, at intet er bedre for dem end at være glade og finde lykke i livet. v13 Men at menneskene kan spise og drikke og nyde frugten af deres slid, det er en gave fra Gud. v14 Jeg erkendte, at alt, hvad Gud gør, forbliver, hvad det er; der kan ikke føjes noget til, og der kan ikke trækkes noget fra! Sådan har Gud gjort, for at man skal frygte ham.
Tomhed og jagen efter vind
17. september 2017Prædiketekst: Prædikerens Bog 1 & 2
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensenv1 Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem.
v2 Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.
v3 Hvad udbytte har et menneske af alt,
hvad det slider med under solen?
v4 Slægter går, slægter kommer,
og jorden er bestandig den samme.
v5 Solen står op, og solen går ned,
den skynder sig hjem,
og dér står den op.
v6 Vinden blæser mod syd… (se resten her)