Prædikant: 

Carsten Jørgensen

  • Bibelsk kirketugt – et middel der skal anvendes korrekt.

    27. oktober 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 5,9-13
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v9  I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. v10  Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. v11  Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. v12  Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? v13  Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

     

  • Bibelsk kirketugt – et middel til at holde kirken ren

    13. oktober 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 5,6-8
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v6  Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? v7  Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. v8  Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.

  • Bibelsk kirketugt – et middel til omvendelse

    6. oktober 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 5,1-5
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. v2  Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? v3  Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: v4  Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft v5  overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.

     

  • Evigheden i Himlen – Del 2 – Guds bolig hos mennesker

    15. september 2019

    Prædiketekst: Johannes Åbenbaringen 21,1-8
    Prædikeserie: Evigheden i Himlen og i Helvede
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2  Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3  Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
    Nu er Guds bolig hos menneskene,
    han vil bo hos dem,
    og de skal være hans folk,
    og Gud vil selv være hos dem.
    v4  Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    v5  Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6  Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7  Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8  Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«

     

  • Evigheden i Himlen – Del 1 – En ny skabelse

    1. september 2019

    Prædiketekst: Johannes Åbenbaringen 21,1-8
    Prædikeserie: Evigheden i Himlen og i Helvede
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2  Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3  Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
    Nu er Guds bolig hos menneskene,
    han vil bo hos dem,
    og de skal være hans folk,
    og Gud vil selv være hos dem.
    v4  Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    v5  Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6  Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7  Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8  Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«