Prædikant: 

Carsten Jørgensen

  • Guds riges komme del 2

    14. maj 2017

    Prædiketekst: Lukas 17,20-21, Matthæus 11,12-13, Romerbrevet 8,16-18
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; v21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer. – Lukas 17,20-21

    Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. v13 For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. – Matthæus 11,12-13

    Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. v17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. v18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. – Romerbrevet 8,16-18

     

     

  • Guds riges komme

    30. april 2017

    Prædiketekst: Matthæus 12,22-29; Johannes 12,31-33
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v22  Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. v23  Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« v24  Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v25  Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. v26  Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? v27  Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v28  Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. v29  Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da kan han plyndre hans hus. – Matthæus 12,22-29

    v31  Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. v32  Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« v33  Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. – Johannes 12,31-33

  • Eskatologi ifølge Jesus og apostlen Paulus

    16. april 2017

    Prædiketekst: Matthæus 13,24-30; 36-42, Matthæus 25,31-46, 2 Thessaloniker 1,3-10, 1 Korinther 15,20-26; 50-55
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v24  Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25  Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26  Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27  Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28  Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29  Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30  Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.« – Matthæues 13,24-30

    v36  Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« v37  Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38  marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, v39  og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. v40  Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: v41  Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42  og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. – Matthæues 13,36-42

    v31  Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32  Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33  fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34  Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35  For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36  jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37  Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38  Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39  Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40  Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41  Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42  For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43  jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44  Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45  Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46  Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« – Matthæues 25,31-46

    v3  Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som ret er, fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer. v4  Derfor kan vi selv tale med stolthed i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå. v5  Det er et varsel om Guds retfærdige dom, for at I skal kendes værdige til Guds rige, som I nu lider for, v6  så sandt som det er retfærdigt for Gud at gengælde dem, der volder jer trængsel, med trængsel, v7  og at gengælde jer, der lider trængsel, med lindring sammen med os, når Herren Jesus, fulgt af sine mægtige engle, åbenbares fra himlen v8  med flammende ild og bringer straf over dem, der ikke kender Gud og ikke er lydige mod evangeliet om vor Herre Jesus. v9  De skal straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra hans herlighed og magt, v10  når han på den dag kommer for at blive herliggjort blandt sine hellige og blive hyldet blandt alle, som kom til tro; for hvad vi har vidnet for jer, har I troet. v11  Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger, v12  for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde. – 2 Thessaloniker 1,3-10

    v20  Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. v21  Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. v22  For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. v23  Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. v24  Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. v25  For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; v26  som den sidste fjende tilintetgøres døden, –  1 Korinther 15,20-26

    v50  Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. v51  Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, v52  i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. v53  For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. v54  Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
    Døden er opslugt og besejret.
         v55  Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod? –  1 Korinther 15,50-55

     

  • Eskatologi ifølge apostlen Peter

    2. april 2017

    Prædiketekst: 2. Petersbrev 3,1-13
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Mine kære, det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, og i dem begge prøver jeg at vække jeres retfærdige sind ved at minde jer om, v2  at I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle. v3  For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, v4  og som hånligt siger: »Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.« v5  Men de, der påstår dette, overser, at fra gammel tid var der himle til og en jord, som på Guds ord var opstået af vand og gennem vand, v6  og derfor gik den daværende verden da også til grunde ved at blive oversvømmet af vand. v7  Men de nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt.

    v8  Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. v9  Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. v10  Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. v11  Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, v12  mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. v13  Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

     

  • Kristi store nådeår

    19. marts 2017

    Prædiketekst: Esajas 61,1-2
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Gud Herrens ånd er over mig,
    fordi Herren har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige
    og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og løsladelse for lænkede,
    v2  for at udråbe et nådeår fra Herren
    og en hævndag fra vor Gud,
    for at trøste alle, der sørger