Prædikant: 

Carsten Jørgensen

  • Den der er stolt, skal være stolt af Herren

    17. marts 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 1,24-31
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v24  men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. v25  For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

    v26  For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. v27  Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, v28  og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting,v29  for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. v30  Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, v31  for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.

     

  • Evangeliet, dårskab eller Guds kraft?

    3. marts 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 1,18-23
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v18  For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft v19  – der står jo skrevet:
    De vises visdom vil jeg ødelægge,
    de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
    v20  Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? v21  For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. v22  For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, v23  men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger;

     

  • Splittelse i Guds menighed

    17. februar 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 1,10-19
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v10  Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. v11  For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. v12  Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. v13  Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn?v14  Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, v15  så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn. v16  Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt; ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen. v17  For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.

  • Introduktion til 1. Korintherbrev

    20. januar 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 1,1-9
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.

    v2  Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.

    v3  Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

    v4  Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. v5  For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, v6  eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, v7  så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. v8  Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. v9  Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.

     

  • Betydningen af Jesu komme

    23. december 2018

    Prædiketekst: Lukasevangeliet 2,1-32
    Prædikeserie: Udvalgte Skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

    v8  I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
    v14   Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    v15  Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17  Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18  og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19  men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20  Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

    v21  Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

    v22  Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren v23  – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – v24  og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    v25  I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, v26  og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. v27  Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, v28  tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
    v29  Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    v30  For mine øjne har set din frelse,
    v31  som du har beredt for alle folk:
    v32  Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.