Prædikant: 

Carsten Jørgensen

  • Utugt er ikke for dem der hører Herren til

    19. januar 2020

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,12-20
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v12  Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig. v13  Maden er til maven, og maven til maden, og begge dele vil Gud lade forgå. Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, v14  og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. v15  Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da gøre Kristi lemmer til en skøges lemmer? Aldeles ikke! v16  Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? – det hedder jo: »De to skal blive ét kød.« v17  Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.

    v18  Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. v19  Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, v20  for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

  • Hvad vil de sige at leve i tro?

    5. januar 2020

    Prædiketekst: Hebræerbrevet 1,1
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

  • Frelserens komme til verden

    22. december 2019

    Prædiketekst: Lukasevangeliet 1,26-38
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v26  Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, v27  til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. v28  Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« v29  Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. v30  Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. v32  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; v33  han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« v34  Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« v35  Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. v36  Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; v37  thi intet er umuligt for Gud.« v38  Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

     

  • Vores frihed som kristne

    8. december 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,12
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v12  Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig.

     

  • Evangeliet til Adam og Eva

    1. december 2019

    Prædiketekst: 1. Mosebog 3,1-15
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« v2  Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, v3  men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« v4  Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! v5  Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« v6  Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. v7  Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

    v8  Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. v9  Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« v10  og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« v11  Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« v12  Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« v13  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

    v14  Da sagde Gud Herren til slangen:
    »Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    v15  Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.«