Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Kaldet til en hellig livsførelse

    15. november 2015

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 1,13-21
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Dato: 15. november 2015

    v13  Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. v14  Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed;v15  men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, v16  for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«

    v17  Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. v18  I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, v19  men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; v20  dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, v21  som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.

     

     

  • En frelse bevidnet af profeterne

    18. oktober 2015

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 1,10-12
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Dato: 18. oktober 2015

    v10  Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; v11  de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. v12  Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet – alt det, som englene begærer at få indblik i.

     

  • Glæde i Trængsel

    20. september 2015

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 1,6-9
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Dato: 20. september 2015

    v4  til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, v5  som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. v6  Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags

     

  • Genfødt til et levende håb

    23. august 2015

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 1,1-5
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Dato: 23. august 2015

    v1  Fra Peter, Jesu Kristi apostel.

    Til de udvalgte, der bor spredt som fremmede blandt andre folkeslag, i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien, v2  og som efter Gud Faders forudviden ved Åndens helligelse er udvalgt til at vise lydighed og blive bestænket med Jesu Kristi blod.

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål!

    v3  Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, v4  til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, v5  som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid.