Lad ikke din ungdom og din livskraft gå til spilde

Prædiketekst: Prædikerens Bog 11,7-12,7
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v7  Lyset er dejligt, og det er godt for øjnene at se solen. v8  Hvis et menneske lever i mange år, skal det glæde sig i alle årene. Men det skal huske på de mørke dage, for der kommer mange! Alt, hvad der kommer, er tomhed!

v9  Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
Gå ad de veje, du vil,
og efter det, dine øjne ser;
men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
v10  Fjern kvalen fra dit hjerte,
og hold dig det onde fra livet.
Ungdom og morgenrøde er tomhed!

12,1  Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« v2  før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen.
v3  Den dag, da husets vogtere ryster,
da de stærke mænd bliver krumbøjede,
da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få,
da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne,
v4  da dørene til gaden lukkes,
lyden fra kværnen dør hen,
og man vågner, når fuglene kvidrer,
alle sangens døtre bliver stille;
v5  man ængstes for bakkerne
og for farerne på vejen;
da mandeltræet blomstrer,
græshoppen slæber sig af sted,
og kapersfrugten brister,
da mennesket går til sin evige bolig,
og sørgetoget går gennem gaderne;
v6  før sølvsnoren brister
og guldskålen revner,
før krukken knuses ved kilden
og hjulet bryder sammen og falder i brønden,
v7  før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.

Gør godt mens tid er

Prædiketekst: Prædikerens Bog 11,1-6
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v1  Kast dit brød på vandet,
du finder det igen efter lang tid;
v2  fordel, hvad du har, til syv eller otte,
du ved ikke, hvad ondt der sker på jorden.
v3  Når skyerne bliver fulde, tømmer de regn ud over jorden. Når træet falder, hvad enten det er mod syd eller mod nord, bliver det liggende, hvor det faldt.
v4  Den, der vogter på vinden, får ikke sået,
den, der kigger efter skyerne, får ikke høstet.
v5  Ligesom du ingen viden har om vindens vej eller om fosteret i den svangres liv, sådan har du heller ingen viden om Guds gerning, han som gør alting. v6  Så dit korn om morgenen, og lad ikke hånden hvile ved aftenstid, for du ved ikke, om det ene eller det andet lykkes, eller om begge dele går godt.

Den ødelæggende dårskab

Prædiketekst: Prædikerens Bog 10,11-20
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v11  Hvis slangen bider, før man får den besværget, har man ingen gavn af en slangebesværger.
v12  Ord fra den vises mund vækker yndest,
tåbens læber bringer ham ødelæggelse,
v13  begyndelsen på hans ord er dårskab, og enden på dem er en slem dumhed, v14  og dåren bruger mange ord. Mennesket ved ikke, hvad der skal ske, og ingen kan fortælle ham, hvad der sker i fremtiden. v15  Tåbens slid udmatter ham, han ved ikke engang, hvordan man kommer til byen.
v16  Ve dig, land, der har en dreng som konge,
og hvis stormænd holder måltid fra
morgenstunden;
v17  lykkelig du land, der har en fornem som konge,
og hvis stormænd holder måltid til rette tid,
med selvbeherskelse og ikke i drukkenskab.
v18  Når man er doven, synker bjælkerne,
når man lægger hænderne i skødet, drypper det ned i huset.
v19  Når man bager brød, bliver der glæde,
vin gør de levende glade,
og penge skaffer det alt sammen til veje.
v20  Ikke engang i tankerne må du forbande en konge, ikke engang i dit sovekammer må du forbande en rig; for himlens fugle kan bringe ordene videre, og de vingede væsener kan fortælle, hvad du sagde.

Når dårskaben sætter sig på visdommens plads

Prædiketekst: Prædikerens Bog 10,2-10
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v2  Den vise har hjertet til højre,
tåben har hjertet til venstre.
v3  Ja, på den vej, dåren vandrer, mangler han forstanden, så han røber for alle, at han er en dåre.

v4  Hvis herskerens vrede rejser sig mod dig, skal du ikke forlade din plads, for besindighed kan afværge store synder. v5  Der er et onde, jeg har set under solen, et fejlgreb fra magthaverens side:
v6  Dårer sættes øverst,
mens rige sidder nederst.
v7  Jeg har set trælle til hest
og stormænd til fods som trælle.

v8  Den, der graver et hul, kan falde i det,
den, der river et stengærde ned, kan blive bidt af en slange,
v9  den, der bryder sten, kan blive såret af dem,
den, der kløver træ, udsætter sig for fare.
v10  Hvis øksen er sløv, og man ikke sliber æggen, må man bruge flere kræfter; men fordelen ved visdom er, at det lykkes. v11  Hvis slangen bider, før man får den besværget, har man ingen gavn af en slangebesværger.