Evangeliet
Hvad er evangeliet?
Evangeliet betyder det glade budskab eller den gode nyhed. Evangeliets budskab er en god nyhed, fordi der også findes en dårlig nyhed, nemlig at alle mennesker overalt har syndet (Rom. 3,23) og derfor adskilt sig selv fra fællesskab med Gud, hvor den endelige konsekvens er død og evig fortabelse i helvede (Rom 6,23). Gud skylder intet menneske noget, da mennesket selv har ansvar for sin synd og fortabelse. Dog har Gud ved sin store nåde, barmhjertighed og kærlighed sendt sin enbårne Søn, Jesus Kristus, for ved sin død og opstandelse at sone synden, bære straffen og besejre døden for alle mennesker, der kommer til tro på Ham, som deres Herre og Frelser. Gud befaler derfor alle mennesker overalt at omvende sig (ApG. 17,30), erkende deres synd og bede om barmhjertighed. Ved at sætte sin lid og tro til Jesus Kristus kan mennesket modtage frelsen(Rom. 1,17) og få genoprettet fællesskabet med Gud, et fællesskab, der varer evigt (Joh. 3,36). Ved frelsen bliver mennesket født påny og får en ny vilje, der er ivrig og i stand til at gøre gode gerninger, Gud til behag (Tit. 2,14).
Hvad er evangeliet ikke?
Evangeliet må forkyndes i dets helhed uden at tilføje eller fratage nogle af dets sandheder (ApG. 20,27), for evangeliet indeholder kraften til frelse, og uden at dette budskab bliver prædiket i dets helhed til verden, kan intet menneske stå retfærdigt overfor Gud (Rom 1,16). Evangeliet har en evig virkelighed og karakter, som er den altafgørende fordel for de mennesker, som modtager budskabet ved troen. Derfor må evangeliet ikke reduceres til en menneskelig fordelspakke, hvor Jesu frelserværk bliver gjort til et middel for at opnå materiel rigdom, succes i livet eller andre former for verdslige mål.
Evangeliets budskab bliver modtaget ved troen, og troen alene. Dog indeholder denne tro en erkendelse af, at mennesket har syndet og brudt Guds lov, som primært findes i de 10 bud (Rom. 3,23). Hvis budskabet ikke indeholder denne sandhed, nemlig at mennesket har brudt Guds lov, så ses ej behovet for en frelser, og dermed har mennesket ingen grund til at tro på Jesus Kristus – og hvis der ikke er nogen tro, er der heller ingen frelse. På trods af at dette budskab kan være dårskab for nogle mennesker (1. Kor. 1,18), og at muligheden for den evige fortabelse ikke er en attraktiv sandhed, må kristne forkynde det alligevel. Derfor skal der både prædikes om omvendelse af synd og om troen på Jesus Kristus (Mark 1,15), for Gud er både barmhjertig og nådig, men også retfærdig og hellig.