Prædikener

Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her

  • Treenigheden i frelsen

    15. april 2018

    Prædiketekst: Efeserbrevet 1,3-14
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v3  Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. v4  For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.v5  I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus v6  til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. v7  I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. v8  Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt v9  ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet v10  om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. v11  I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, v12  så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. v13  I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd,v14  som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.

     

     

  • Treenigheden i Frelseshistorien

    1. april 2018

    Prædiketekst: 1. Mosebog 1,1-2
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2  Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

     

     

  • Gud står den hovmodige imod, men viser den ydmyge nåde

    25. marts 2018

    Prædiketekst: 2. Kongebog 5:1-19
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Markus Cerveira Madsen

    v1  Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk.

    v2  Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. v3  Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« v4  Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, v5  og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. v6  Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!«

    v7  Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.« v8  Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.«

    v9  Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. v10  Elisa sendte et bud ud til ham med den besked: »Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.« v11  Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: »Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet.v12  Er Damaskus’ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?« Så vendte han om og drog bort i vrede.

    v13  Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: »Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!« v14  Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. v15  Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: »Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!« v16  Men Elisa svarede: »Så sandt Herren lever, som jeg står i tjeneste hos: Jeg tager ikke imod noget!« Og skønt han nødte ham, sagde han nej.

    v17  Da sagde Na’aman: »Så lad være! Men lad mig få så meget jord med, som et spand muldyr kan trække, herre, for fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren. v18  Men på et enkelt punkt må Herren tilgive mig, din tjener: Når min herre kongen går ind i Rimmons tempel for at tilbede dér, og han støtter sig til mig, så jeg også må kaste mig ned i Rimmons tempel, når han kaster sig ned i Rimmons tempel, så må Herren tilgive din tjener på det punkt.« v19  Elisa svarede ham: »Gå med fred!«

     

     

  • Jesu Kristi Guddom

    18. marts 2018

    Prædiketekst: Johannesevangeliet 20,26-29
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v26  Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« v27  Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« v28  Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« v29  Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

  • Vor Treenige Gud

    4. marts 2018

    Prædiketekst: Markusevangeliet 1,9-11
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v9  I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. v10  Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; v11  og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«