v3  Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. v4  For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.v5  I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus v6  til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. v7  I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. v8  Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt v9  ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet v10  om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. v11  I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, v12  så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. v13  I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd,v14  som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.

v1  I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2  Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v26  Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« v27  Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« v28  Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« v29  Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

v9  I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. v10  Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; v11  og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«