Prædikener

Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her

  • Visdommen bevarer Guds folk

    27. maj 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,13-18
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v13  Også dette har jeg set som visdom under solen, og det overvældede mig: v14  Der var en lille by med få mænd; en stor konge kom imod den, omringede den og byggede store belejringsværker omkring den. v15  I byen fandtes en fattig vismand, som kunne have reddet byen med sin visdom, men ingen huskede på denne fattige mand. v16  Da sagde jeg:
    Hellere visdom end styrke,
    men fattiges visdom ringeagtes, ingen hører deres ord.
    v17  Hellere vismænds tale, der høres i ro,
    end råb fra en hersker blandt tåber.
    v18  Hellere visdom end våben, men én synder kan ødelægge meget godt.

  • Paulus i lænker for Kristi skyld

    20. maj 2018

    Prædiketekst: Filipperbrevet 1,12-26
    Prædikeserie: Filipperbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v12  Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet, v13  så det er blevet klart i hele borgen og for alle andre, at det er for Kristi skyld, jeg er i lænker, v14  og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt. v15  Nogle prædiker ganske vist Kristus af misundelse og lyst til kiv, men andre gør det af god vilje, v16  og de gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet; v17  men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver, for de tror, at de kan føje ny trængsel til mine lænker. v18  Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over.

    Men jeg vil også blive ved med at glæde mig. v19  For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi ånds hjælp skal ende med min frelse. v20  Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. v21  Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. v22  Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. v23  Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; v24  men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. v25  Ja, det ved jeg bestemt: Jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen, v26  så Kristus Jesus endnu mere kan være jeres stolthed ved hjælp af mig, når jeg igen er hos jer.

     

  • De retfærdige i Guds hånd

    13. maj 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,1-12
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Alt dette lagde jeg mig på sinde efter at have gransket det hele: At de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had ved mennesket noget; alt er bestemt for dem. v2  Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. v3  Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne. Menneskenes hjerte er også fuldt af ondskab, og der er dumhed i deres hjerte, så længe de lever; derefter går de til de døde. v4  Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for
    hellere levende hund end død løve.
    v5  For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme. v6  Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.
    v7  Så spis da dit brød med glæde,
    og drik din vin af et glad hjerte,
    for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør.
    v8  Dine klæder skal altid være hvide,
    dit hoved skal ikke mangle olie.
    v9  Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. v10  Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.

    v11  Dernæst så jeg under solen, at
    løbet afhænger ikke af de hurtige,
    krigen ikke af de tapre,
    føde ikke af de vise,
    rigdom ikke af de forstandige,
    yndest ikke af de kyndige,
    for skæbnens tid rammer dem alle,
    v12  og mennesket kender ikke sin tid.
    Som fiskene fanges i det onde garn,
    og som fuglene fanges i fælden,
    sådan indfanges menneskene af den onde tid,
    når den pludselig falder over dem.

     

  • Treenigheden i det Kristne liv

    29. april 2018

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,19
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v19  Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv

  • Paulus’ taksigelse og bøn for de hellige i Filippi

    22. april 2018

    Prædiketekst: Filipperbrevet 1,1-11
    Prædikeserie: Filipperbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v1  Fra Paulus og Timotheus, Kristi Jesu tjenere. Til alle de hellige i Kristus Jesus, jer der bor i Filippi, samt tilsynsmænd og menighedstjenere. v2  Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! v3  Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, v4  og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, v5  at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, v6  og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag. v7  Det er kun rimeligt, at jeg tænker sådan om jer alle. For I er i mit hjerte, både når jeg er i lænker, og når jeg forsvarer og underbygger evangeliet. I er jo alle fælles med mig om nåden. v8  Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. v9  Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft,v10  så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, v11  fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.