Prædikener

Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her

  • Guds skjulte vilje

    14. oktober 2018

    Prædiketekst: Apostlenes Gerninger 4,23-31
    Prædikeserie: Guds vilje
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v23  Efter løsladelsen gik de hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. v24  Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud:
    »Herre, du, som har skabt himlen og jorden
    og havet med alt, hvad de rummer,
    v25  du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David:
    Hvorfor var folkeslagene i oprør?
    Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes?
    v26  Jordens konger rejste sig,
    fyrsterne slog sig sammen
    mod Herren og mod hans salvede.
    v27  Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer v28  for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. v29  Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; v30  ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« v31  Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.

     

  • Guds vrede synliggøres – Rom. 1,24-32

    7. oktober 2018

    Prædiketekst: Romerbrevet 1,24-32
    Prædikeserie: Rom 1:18-32 og åbenbaring
    Prædikant: Markus Cerveira Madsen

    v24  Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. v25  De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

    v26  Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, v27  og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

    v28  Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: v29  De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, v30  de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; v31  de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. v32  De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

     

  • Konklusionen på det hele

    16. september 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 12,8-14
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v8  Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed!

    v9  Ud over det var Prædikeren vís, altid lærte han folket kundskab. Han overvejede og forskede, han dannede mange ordsprog. v10  Prædikeren stræbte efter at finde rammende ord og redeligt at skrive sande ord. v11  De vises ord er som pigge, og som søm er de sat i tætte rækker, de er formet af én hyrde.

    v12  Men ud over det: Min søn, lad dig advare! Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den megen læsning bliver man træt af.v13  Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! v14  For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.

     

  • Enhed gennem ydmyghed

    9. september 2018

    Prædiketekst: Filipperbrevet 2,1-11
    Prædikeserie: Filipperbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v1  Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, v2  så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. v3  Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. v4  Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. v5  I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
    v6  han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    v7  men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    v8  ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    v9  Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    v10  for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    v11  og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.

     

  • Lad ikke din ungdom og din livskraft gå til spilde

    2. september 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 11,7-12,7
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v7  Lyset er dejligt, og det er godt for øjnene at se solen. v8  Hvis et menneske lever i mange år, skal det glæde sig i alle årene. Men det skal huske på de mørke dage, for der kommer mange! Alt, hvad der kommer, er tomhed!

    v9  Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
    lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
    Gå ad de veje, du vil,
    og efter det, dine øjne ser;
    men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
    v10  Fjern kvalen fra dit hjerte,
    og hold dig det onde fra livet.
    Ungdom og morgenrøde er tomhed!

    12,1  Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« v2  før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen.
    v3  Den dag, da husets vogtere ryster,
    da de stærke mænd bliver krumbøjede,
    da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få,
    da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne,
    v4  da dørene til gaden lukkes,
    lyden fra kværnen dør hen,
    og man vågner, når fuglene kvidrer,
    alle sangens døtre bliver stille;
    v5  man ængstes for bakkerne
    og for farerne på vejen;
    da mandeltræet blomstrer,
    græshoppen slæber sig af sted,
    og kapersfrugten brister,
    da mennesket går til sin evige bolig,
    og sørgetoget går gennem gaderne;
    v6  før sølvsnoren brister
    og guldskålen revner,
    før krukken knuses ved kilden
    og hjulet bryder sammen og falder i brønden,
    v7  før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
    og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.