Prædikener

Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her

  • Jagen efter et helligt liv og efter kundskab

    26. maj 2019

    Prædiketekst: Filipperbrevet 3,12-16
    Prædikeserie: Filipperbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v12  Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. v13  Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; v14  jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. v15  Således skal vi tænke, vi der er fuldkomne, og tænker I anderledes på noget punkt, så vil Gud åbenbare også det for jer; v16  blot skal vi blive i det spor, vi er kommet ind på.

  • Er du Jesu discipel?

    19. maj 2019

    Prædiketekst: Lukasevangeliet 14.25-33
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v24  For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

    v25  Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: v26  »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. v27  Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. v28  Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? v29  – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham v30  og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! v31  Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? v32  Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. v33  Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

     

  • Væksten kommer fra Gud

    28. april 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 3,1-9
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. v2  Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; v3  for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? v4  Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?

    v5  Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. v6  Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, v7  så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. v8  Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. v9  For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

     

  • Kun ved Guds ånd

    14. april 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 2,6-16
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v6  Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. v7  Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. v8  Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. v9  Men som der står skrevet:
    Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
    og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
    det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
    v10  det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. v11  For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. v12  Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. v13  Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

    v14  Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. v15  Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; v16  for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.

  • Med ånd og kraft som bevis

    31. marts 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 2,1-5
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, v2  for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. v3  Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, v4  og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, v5  for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.