Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Evangeliet til Adam og Eva

    1. december 2019

    Prædiketekst: 1. Mosebog 3,1-15
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« v2  Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, v3  men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« v4  Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! v5  Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« v6  Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. v7  Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

    v8  Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. v9  Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« v10  og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« v11  Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« v12  Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« v13  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

    v14  Da sagde Gud Herren til slangen:
    »Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    v15  Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.«

     

  • Skal du arve Guds rige?

    24. november 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,9-11
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v9  Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, v10  eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. v11  Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

     

  • Gud har talt

    17. november 2019

    Prædiketekst: Matthæusevangeliet 22,23-33
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Armen Nazarian

    v23  Samme dag kom der nogle saddukæere og sagde, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: v24  »Mester, Moses har sagt, at dør en mand barnløs, skal hans bror gifte sig med hans hustru, fordi han er svoger til hende, og skaffe sin bror afkom. v25  Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. v26  På samme måde gik det også den anden og den tredje, ja, alle syv. v27  Til allersidst døde kvinden. v28  Hvem af de syv skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.« v29  Jesus svarede dem: »I er på vildspor, for I kender hverken Skrifterne eller Guds magt. v30  I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen. v31  Og om de dødes opstandelse, har I så ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, der siger: v32  ›Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud‹? Han er ikke Gud for døde, men for levende.« v33  Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring

  • Retssager mellem brødre, et dårligt tegn

    10. november 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,1-8
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? v2  Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? v3  Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? v4  Men når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? v5  Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? v6  I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende!

    v7  Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? v8  I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre!

  • Bibelsk kirketugt – et middel der skal anvendes korrekt.

    27. oktober 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 5,9-13
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v9  I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. v10  Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. v11  Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. v12  Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? v13  Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«