Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Hvordan vi identificerer Guds ord

    3. februar 2019

    Prædiketekst: 2. Timotheus 3,16
    Prædikeserie: Udvalgte Skriftsteder
    Prædikant: Markus Cerveira Madsen

    v16  Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed

  • Portrætter af Paulus’ medkæmpere for troen

    27. januar 2019

    Prædiketekst: Filipperbrevet 2,19-30
    Prædikeserie: Filipperbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v19  Jeg håber ved Herren Jesus, at jeg snart kan sende Timotheus til jer, så at også jeg kan være ved godt mod, når jeg hører, hvordan det står til hos jer. v20  For jeg har ingen med et sind som hans til oprigtigt at tage sig af jeres sag. v21  Alle de andre søger jo deres eget og ikke det, der hører Jesus Kristus til. v22  I ved, hvordan Timotheus har stået sin prøve; som et barn, der hjælper sin far, har han sammen med mig tjent evangeliet. v23  Ham håber jeg altså at kunne sende til jer, så snart jeg har fået klarhed over mine forhold. v24  Men i tillid til Herren stoler jeg på, at jeg også selv snart skal komme.

    v25  Jeg har ment det nødvendigt at sende Epafroditus til jer, min broder og medarbejder og medkæmper, jeres egen udsending, som I sendte til at tjene mig, med hvad jeg havde brug for. v26  Han har nemlig længtes efter jer alle og været urolig, fordi I havde hørt, at han var syg. v27  Og syg har han været, døden nær; men Gud var barmhjertig mod ham, og ikke mod ham alene, men også mod mig, så at jeg ikke skulle have sorg på sorg. v28  Så meget mere ivrig er jeg for at sende ham, for at I skal glæde jer på ny ved at gense ham og jeg selv have mindre grund til sorg. v29  Tag nu imod ham i Herrens navn med stor glæde, og hold den slags mennesker i ære! v30  For under arbejdet for Kristus satte han livet på spil og var nær ved at dø for at opfylde, hvad der endnu stod tilbage i jeres tjeneste for mig.

     

  • Introduktion til 1. Korintherbrev

    20. januar 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 1,1-9
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.

    v2  Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.

    v3  Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

    v4  Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. v5  For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, v6  eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, v7  så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. v8  Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. v9  Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.

     

  • Betydningen af Jesu komme

    23. december 2018

    Prædiketekst: Lukasevangeliet 2,1-32
    Prædikeserie: Udvalgte Skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

    v8  I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
    v14   Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    v15  Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17  Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18  og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19  men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20  Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

    v21  Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

    v22  Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren v23  – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – v24  og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    v25  I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, v26  og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. v27  Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, v28  tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
    v29  Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    v30  For mine øjne har set din frelse,
    v31  som du har beredt for alle folk:
    v32  Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

     

  • De kristnes kendetegn: Taknemmelighed og Glæde

    16. december 2018

    Prædiketekst: Filipperbrevet 2,14-18
    Prædikeserie: Filipperbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v14Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, v15  så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden v16  og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves. v17  Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle. v18  Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!