Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Tåbens liv og den vises liv

    7. januar 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 6
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Der er et onde, jeg har set under solen, og det ligger tungt på menneskene: v2  Gud kan give en mand rigdom og formue og ære, så han ikke behøver at nægte sig noget, han har lyst til, men når Gud ikke giver ham mulighed for at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det tomhed og en tung lidelse! v3  Hvis en mand får hundrede børn og lever i mange år, men i alle sine leveår ikke mættes af livets goder og end ikke får en grav, så siger jeg: »Lykkeligere end han er det dødfødte barn!« v4  For i tomhed kom det, i mørke går det bort, og i mørke er dets navn skjult. v5  Det har hverken set solen eller kendt noget til den. Det har mere fred end han. v6  Om han så levede to gange tusind år og aldrig fandt lykken – går ikke alle samme sted hen?
    v7  Alt menneskets slid tjener munden,
    men aldrig stilles sulten.
    v8  Hvad har den vise frem for tåben? Ja, hvad har den fattige, der forstår at begå sig i livet!
    v9  Hvad øjnene ser, er bedre,
    end hvad sjælen begærer.
    Også det er tomhed og jagen efter vind!

    v10  Det, som er til, har allerede været nævnt ved navn, og det er kendt, hvad et menneske skal blive; det kan ikke gå i rette med ham, som er stærkere end det selv. v11  Ord i mængde gør tomheden større; hvad får mennesket ud af det? v12  Hvem kan vide, hvad der er godt for mennesket i det korte, tomme liv, det henlever som en skygge? Ingen kan fortælle mennesket, hvad der i fremtiden sker under solen.

     

  • En frelser er født

    24. december 2017

    Prædiketekst: Lukas 2,1-19
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

    v8  I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
    v14   Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    v15  Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17  Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18  og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19  men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.

     

  • En opmuntring til evangelisation

    10. december 2017

    Prædiketekst: Matt. 28,16-20
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v16  Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. v17  Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. v18  Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

     

  • Guds sande redningsmand

    3. december 2017

    Prædiketekst: Ruths bog 4
    Prædikeserie: Ruths Bog
    Prædikant: Armen Nazarian

    v1  Boaz var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boaz havde talt om. Boaz sagde til ham: »Kom du herhen og sæt dig!« og det gjorde han. v2  Derpå fik Boaz fat i ti af byens ældste og sagde: »Sæt jer her!« De satte sig, v3  og så sagde han til løseren: »Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil No’omi sælge, nu da hun er vendt hjem fra Moabs land. v4  Jeg tænkte derfor, at jeg ville sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det; men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det. For der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig.« Han svarede: »Jeg vil indløse.« v5  Men Boaz sagde: »Den dag du køber marken af No’omi, da køber jeg den moabitiske enke Ruth, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.« v6  Da svarede løseren: »Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle indløse, for jeg kan ikke gøre det.«

    v7  Ved indløsning og byttehandel var det før i tiden sådan i Israel, at den ene part tog sin sandal af og gav den til den anden for at bekræfte sagen; det gjaldt som bevidnelse i Israel. v8  Løseren sagde til Boaz: »Køb du den!« og så tog han sin sandal af. v9  Derpå sagde Boaz til de ældste og alle, der var til stede: »I er i dag vidner på, at jeg af No’omi køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Maklon. v10  Samtidig køber jeg moabitten Ruth, Maklons enke, til hustru, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom, og afdødes navn ikke udslettes i hans slægt eller i hans bys port. Det er I vidner på i dag.« v11  Alle tilstedeværende i porten og de ældste svarede: »Ja, vi er vidner! Herren give, at den kvinde, som går ind i dit hus, må blive som Rakel og Lea, de to der byggede Israels hus. Vis din kraft i Efrata, og bliv navnkundig i Betlehem! v12  Måtte Herren give dig børn med denne kvinde, så dit hus bliver som Peres’ hus, ham som Tamar fødte til Juda!«

    v13  Boaz indgik nu ægteskab med Ruth. Han gik ind til hende, og Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. v14  Da sagde kvinderne til No’omi: »Lovet være Herren, som ikke lader dig stå uden løser i dag. Han skal blive navnkundig i Israel! v15  Han skal holde dig i live og forsørge dig i din alderdom. Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.« v16  Så tog No’omi drengen i sin favn, og hun blev hans plejemor. v17  Nabokonerne gav ham navn og sagde: »No’omi har fået en søn!« De gav ham navnet Obed, og han blev far til Davids far Isaj.

    v18  Dette er Peres’ slægt: Peres fik sønnen Hesron, v19  Hesron fik Ram, Ram fik Amminadab, v20  Amminadab fik Nakshon, Nakshon fik Salma, v21  Salma fik Boaz, Boaz fik Obed, v22  Obed fik Isaj, og Isaj fik David.

     

  • Tomheden i penge og rigdom

    26. november 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 5,7-5,19
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v7  Når du ser undertrykkelse af fattige og brud på ret og retfærdighed i landet, skal du ikke undre dig over, at det sker, for
    på den mægtige vogter en mægtigere,
    og endnu mægtigere står over dem.
    v8  Trods alt er det en fordel for et land, at det har en konge, så jorden bliver dyrket.
    v9  Den, der elsker penge,
    bliver ikke mæt af penge,
    den, der elsker rigdom,
    får intet udbytte af den.
    Også det er tomhed!
    v10  Jo større velstand,
    des flere til at æde den;
    hvad har den velstående ud af det, ud over glæden ved synet? v11  Arbejderen sover sødt, hvad enten han får lidt eller meget at spise, men den riges overflod giver ham ikke ro til at sove.

    v12  Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. v13  Denne rigdom kan gå tabt ved et uheld, og får han en søn, bliver der ikke noget til ham.
    v14  Nøgen kom han ud af moders liv,
    nøgen går han bort, som han kom,
    og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig. v15  Ja, dette er et slemt onde; ganske som han kom, går han bort. Hvad udbytte har han af at slide for vinden? v16  Han æder alle sine dage op i mørke og stor kval, i lidelse og ærgrelser.

    v17  Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn. v18  At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. v19  De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet.