Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,1-12
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen
v1 Alt dette lagde jeg mig på sinde efter at have gransket det hele: At de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had ved mennesket noget; alt er bestemt for dem. v2 Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. v3 Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne. Menneskenes hjerte er også fuldt af ondskab, og der er dumhed i deres hjerte, så længe de lever; derefter går de til de døde. v4 Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for
hellere levende hund end død løve.
v5 For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme. v6 Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.
v7 Så spis da dit brød med glæde,
og drik din vin af et glad hjerte,
for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør.
v8 Dine klæder skal altid være hvide,
dit hoved skal ikke mangle olie.
v9 Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. v10 Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.v11 Dernæst så jeg under solen, at
løbet afhænger ikke af de hurtige,
krigen ikke af de tapre,
føde ikke af de vise,
rigdom ikke af de forstandige,
yndest ikke af de kyndige,
for skæbnens tid rammer dem alle,
v12 og mennesket kender ikke sin tid.
Som fiskene fanges i det onde garn,
og som fuglene fanges i fælden,
sådan indfanges menneskene af den onde tid,
når den pludselig falder over dem.