Guds sande redningsmand

Prædiket d. 3. december 2017

Prædiketekst: Ruths bog 4
Prædikeserie: Ruths Bog
Prædikant: Armen Nazarian

v1  Boaz var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boaz havde talt om. Boaz sagde til ham: »Kom du herhen og sæt dig!« og det gjorde han. v2  Derpå fik Boaz fat i ti af byens ældste og sagde: »Sæt jer her!« De satte sig, v3  og så sagde han til løseren: »Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil No’omi sælge, nu da hun er vendt hjem fra Moabs land. v4  Jeg tænkte derfor, at jeg ville sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det; men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det. For der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig.« Han svarede: »Jeg vil indløse.« v5  Men Boaz sagde: »Den dag du køber marken af No’omi, da køber jeg den moabitiske enke Ruth, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.« v6  Da svarede løseren: »Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle indløse, for jeg kan ikke gøre det.«

v7  Ved indløsning og byttehandel var det før i tiden sådan i Israel, at den ene part tog sin sandal af og gav den til den anden for at bekræfte sagen; det gjaldt som bevidnelse i Israel. v8  Løseren sagde til Boaz: »Køb du den!« og så tog han sin sandal af. v9  Derpå sagde Boaz til de ældste og alle, der var til stede: »I er i dag vidner på, at jeg af No’omi køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Maklon. v10  Samtidig køber jeg moabitten Ruth, Maklons enke, til hustru, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom, og afdødes navn ikke udslettes i hans slægt eller i hans bys port. Det er I vidner på i dag.« v11  Alle tilstedeværende i porten og de ældste svarede: »Ja, vi er vidner! Herren give, at den kvinde, som går ind i dit hus, må blive som Rakel og Lea, de to der byggede Israels hus. Vis din kraft i Efrata, og bliv navnkundig i Betlehem! v12  Måtte Herren give dig børn med denne kvinde, så dit hus bliver som Peres’ hus, ham som Tamar fødte til Juda!«

v13  Boaz indgik nu ægteskab med Ruth. Han gik ind til hende, og Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. v14  Da sagde kvinderne til No’omi: »Lovet være Herren, som ikke lader dig stå uden løser i dag. Han skal blive navnkundig i Israel! v15  Han skal holde dig i live og forsørge dig i din alderdom. Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.« v16  Så tog No’omi drengen i sin favn, og hun blev hans plejemor. v17  Nabokonerne gav ham navn og sagde: »No’omi har fået en søn!« De gav ham navnet Obed, og han blev far til Davids far Isaj.

v18  Dette er Peres’ slægt: Peres fik sønnen Hesron, v19  Hesron fik Ram, Ram fik Amminadab, v20  Amminadab fik Nakshon, Nakshon fik Salma, v21  Salma fik Boaz, Boaz fik Obed, v22  Obed fik Isaj, og Isaj fik David.