Prædiketekst: Prædikerens Bog 8,1-17
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen
v1 Hvem er som den vise, hvem forstår betydningen af det ord:
Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse,
så det hårde ansigt forvandles.
v2 Hold kongens befaling på grund af gudseden; v3 vær ikke hurtig til at vende dig fra ham, og stå ikke fast på en sag, der står dårligt, for han kan gøre, hvad han vil. v4 Kongens ord har jo magt, og ingen kan sige til ham: »Hvad er det, du gør?« v5 Den, der holder befalingen, erfarer intet ondt, og den vises hjerte erkender dommens tid, v6 for dommens tid kommer for alt, hvad der sker. Det er et onde, der ligger tungt på menneskene, v7 for de ved ikke, hvad der skal ske; ingen kan fortælle dem, hvad der skal ske. v8 Intet menneske har magt over vinden, så det kan holde den tilbage, og det har ikke magt over dødsdagen. Ingen kan unddrage sig krigen, og uretten lader ikke den uretfærdige slippe fri.v9 Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10 Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11 Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12 For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13 og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.
v14 Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!
v15 Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.
v16 Hver gang jeg havde til hensigt at forstå visdom og få indsigt i den plage, der forekommer på jorden – hverken dag eller nat får man søvn i øjnene – v17 da indså jeg om alt det, Gud gør, at mennesket ikke kan finde ud af det, der sker under solen. Hvor meget mennesket end slider og søger, finder det ikke ud af det. Og selv om den vise siger, at han forstår det, kan han ikke finde ud af det.