Intet andet evangelium

Prædiketekst: Galaterbrevet 1,6-9
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Armen Nazarian

v6  Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, v7  som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. v8  Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. v9  Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.

Apostlenes gerninger 17,22-34

Prædiketekst: Apostlenes gerninger 17,22-34
Prædikeserie: Udvalgte skrifsteder
Prædikant: Kevin Morgan

v22  Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. v23  For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. v24  Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. v25  Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; v26  og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – v27  for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. v28  For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: ›Vi er også af hans slægt.‹ v29  Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. v30  Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, v31  for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.«

v32  Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« v33  Dermed forlod Paulus forsamlingen. v34  Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre.

Kolossenserbrevet 2,13-15

Prædiketekst: Kolossenserbrevet 2,13-15
Prædikeserie: Udvalgte skrifsteder
Prædikant: Kevin Morgan

Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. v14  Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; v15  han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

Gud står den hovmodige imod, men viser den ydmyge nåde

Prædiketekst: 2. Kongebog 5:1-19
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Markus Cerveira Madsen

v1  Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk.

v2  Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. v3  Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« v4  Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, v5  og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. v6  Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!«

v7  Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.« v8  Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.«

v9  Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. v10  Elisa sendte et bud ud til ham med den besked: »Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.« v11  Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: »Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet.v12  Er Damaskus’ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?« Så vendte han om og drog bort i vrede.

v13  Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: »Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!« v14  Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. v15  Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: »Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!« v16  Men Elisa svarede: »Så sandt Herren lever, som jeg står i tjeneste hos: Jeg tager ikke imod noget!« Og skønt han nødte ham, sagde han nej.

v17  Da sagde Na’aman: »Så lad være! Men lad mig få så meget jord med, som et spand muldyr kan trække, herre, for fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren. v18  Men på et enkelt punkt må Herren tilgive mig, din tjener: Når min herre kongen går ind i Rimmons tempel for at tilbede dér, og han støtter sig til mig, så jeg også må kaste mig ned i Rimmons tempel, når han kaster sig ned i Rimmons tempel, så må Herren tilgive din tjener på det punkt.« v19  Elisa svarede ham: »Gå med fred!«

En frelser er født

Prædiketekst: Lukas 2,1-19
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Carsten Jørgensen

v1  Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

v8  I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
v14   Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!

v15  Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17  Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18  og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19  men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.