Enhed gennem ydmyghed

Prædiketekst: Filipperbrevet 2,1-11
Prædikeserie: Filipperbrevet
Prædikant: Armen Nazarian

v1  Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, v2  så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. v3  Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. v4  Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. v5  I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
v6  han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
v7  men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
v8  ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
v9  Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
v10  for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
v11  og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Et liv, som svarer til Kristi evangelium

Prædiketekst: Filipperbrevet 1,27-30
Prædikeserie: Filipperbrevet
Prædikant: Armen Nazarian

v27  Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium, så at jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i én ånd, og at I med én sjæl kæmper sammen for troen på evangelietv28  og ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne; det er et tegn for dem på deres fortabelse, men på jeres frelse, og det tilmed fra Gud. v29  For I har for Kristi skyld fået skænket den nåde ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld v30  i den samme kamp, som I har set mig i, og som I nu hører, at jeg stadig står i.

Paulus i lænker for Kristi skyld

Prædiketekst: Filipperbrevet 1,12-26
Prædikeserie: Filipperbrevet
Prædikant: Armen Nazarian

v12  Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet, v13  så det er blevet klart i hele borgen og for alle andre, at det er for Kristi skyld, jeg er i lænker, v14  og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt. v15  Nogle prædiker ganske vist Kristus af misundelse og lyst til kiv, men andre gør det af god vilje, v16  og de gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet; v17  men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver, for de tror, at de kan føje ny trængsel til mine lænker. v18  Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over.

Men jeg vil også blive ved med at glæde mig. v19  For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi ånds hjælp skal ende med min frelse. v20  Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. v21  Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. v22  Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. v23  Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; v24  men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. v25  Ja, det ved jeg bestemt: Jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen, v26  så Kristus Jesus endnu mere kan være jeres stolthed ved hjælp af mig, når jeg igen er hos jer.

Paulus’ taksigelse og bøn for de hellige i Filippi

Prædiketekst: Filipperbrevet 1,1-11
Prædikeserie: Filipperbrevet
Prædikant: Armen Nazarian

v1  Fra Paulus og Timotheus, Kristi Jesu tjenere. Til alle de hellige i Kristus Jesus, jer der bor i Filippi, samt tilsynsmænd og menighedstjenere. v2  Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! v3  Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, v4  og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, v5  at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, v6  og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag. v7  Det er kun rimeligt, at jeg tænker sådan om jer alle. For I er i mit hjerte, både når jeg er i lænker, og når jeg forsvarer og underbygger evangeliet. I er jo alle fælles med mig om nåden. v8  Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. v9  Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft,v10  så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, v11  fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.