Prædikant:
Armen Nazarian
Det Store Festmåltid
28. januar 2018Prædiketekst: Lukasevangeliet 14,15-24
Prædikeserie: Lignelser
Prædikant: Armen Nazarianv15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« v16 Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. v17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! v18 Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. v21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. v22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. v23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. v24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«
Guds sande redningsmand
3. december 2017Prædiketekst: Ruths bog 4
Prædikeserie: Ruths Bog
Prædikant: Armen Nazarianv1 Boaz var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boaz havde talt om. Boaz sagde til ham: »Kom du herhen og sæt dig!« og det gjorde han. v2 Derpå fik Boaz fat i ti af byens ældste og sagde: »Sæt jer her!« De satte sig, v3 og så sagde han til løseren: »Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil No’omi sælge, nu da hun er vendt hjem fra Moabs land. v4 Jeg tænkte derfor, at jeg ville sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det; men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det. For der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig.« Han svarede: »Jeg vil indløse.« v5 Men Boaz sagde: »Den dag du køber marken af No’omi, da køber jeg den moabitiske enke Ruth, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.« v6 Da svarede løseren: »Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle indløse, for jeg kan ikke gøre det.«
v7 Ved indløsning og byttehandel var det før i tiden sådan i Israel, at den ene part tog sin sandal af og gav den til den anden for at bekræfte sagen; det gjaldt som bevidnelse i Israel. v8 Løseren sagde til Boaz: »Køb du den!« og så tog han sin sandal af. v9 Derpå sagde Boaz til de ældste og alle, der var til stede: »I er i dag vidner på, at jeg af No’omi køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Maklon. v10 Samtidig køber jeg moabitten Ruth, Maklons enke, til hustru, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom, og afdødes navn ikke udslettes i hans slægt eller i hans bys port. Det er I vidner på i dag.« v11 Alle tilstedeværende i porten og de ældste svarede: »Ja, vi er vidner! Herren give, at den kvinde, som går ind i dit hus, må blive som Rakel og Lea, de to der byggede Israels hus. Vis din kraft i Efrata, og bliv navnkundig i Betlehem! v12 Måtte Herren give dig børn med denne kvinde, så dit hus bliver som Peres’ hus, ham som Tamar fødte til Juda!«
v13 Boaz indgik nu ægteskab med Ruth. Han gik ind til hende, og Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. v14 Da sagde kvinderne til No’omi: »Lovet være Herren, som ikke lader dig stå uden løser i dag. Han skal blive navnkundig i Israel! v15 Han skal holde dig i live og forsørge dig i din alderdom. Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.« v16 Så tog No’omi drengen i sin favn, og hun blev hans plejemor. v17 Nabokonerne gav ham navn og sagde: »No’omi har fået en søn!« De gav ham navnet Obed, og han blev far til Davids far Isaj.
v18 Dette er Peres’ slægt: Peres fik sønnen Hesron, v19 Hesron fik Ram, Ram fik Amminadab, v20 Amminadab fik Nakshon, Nakshon fik Salma, v21 Salma fik Boaz, Boaz fik Obed, v22 Obed fik Isaj, og Isaj fik David.
Guds redningsmand
5. november 2017Prædiketekst: Ruths bog 3
Prædikeserie: Ruths bog
Prædikant: Armen Nazarianv1 Hendes svigermor No’omi sagde til hende: »Min datter, skal jeg ikke skaffe dig et hjem, så du kan få det godt? v2 Hør her: Boaz, hvis piger du var sammen med, er jo vores slægtning; han renser byg på tærskepladsen i aften.v3 Nu skal du vaske dig og salve dig. Tag så din kappe på og gå ned på tærskepladsen; men sørg for, at han ikke får øje på dig, før han er færdig med at spise og drikke. v4 Når han lægger sig, skal du lægge mærke til, hvor han ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.« v5 Hun svarede hende: »Jeg vil gøre alt, hvad du siger.« v6 Derpå gik hun ned på tærskepladsen og gjorde, ganske som hendes svigermor havde givet hende besked på.
v7 Da Boaz havde spist og drukket og var veltilpas, gik han hen og lagde sig ved korndyngen. Derpå listede hun derhen, klædte sig af og lagde sig ved hans fødder. v8 Men ved midnat vågnede han med et sæt; han følte sig for og opdagede, at der lå en kvinde ved hans fødder. v9 »Hvem er du?« spurgte han, og hun svarede: »Jeg er Ruth, din trælkvinde. Bred din kappe over din trælkvinde, for du er løser.« v10 Han sagde: »Herren velsigne dig, min pige! Den trofasthed, du viser nu, er endnu større end den, du hidtil har vist. Du går ikke efter de unge mænd, hverken fattige eller rige. v11 Men du skal ikke være bange, min pige, jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om. Alle i byporten ved, at du er en storartet kvinde. v12 Og det er rigtigt, jeg er virkelig løser; men der er en anden, der står nærmere end jeg. v13 Bliv her i nat! Hvis han i morgen vil være løser for dig, så lad ham være det; men hvis han ikke vil, så vil jeg være det, så sandt Herren lever. Bliv nu liggende til i morgen!«
v14 Så blev hun liggende ved hans fødder, til det blev morgen; men hun stod op, før man var i stand til at skelne det ene menneske fra det andet, for han sagde, at det ikke måtte blive kendt, at hun var kommet hen på tærskepladsen. v15 Så sagde han: »Tag det slag, du har over dig, og hold det frem.« Det gjorde hun, og han øste seks mål byg op i det og gav hende det på ryggen. Så gik han ind til byen.
v16 Hun gik hjem til sin svigermor, som spurgte: »Er det dig, min datter?« Ruth fortalte hende så alt, hvad manden havde gjort for hende; v17 hun sagde: »Disse seks mål byg gav han mig, for han sagde: Du skal ikke komme tomhændet til din svigermor.« v18 Så sagde No’omi: »Bliv nu her, min datter, til du kender sagens udfald; for den mand under sig ingen ro, han skal nok få den sag afgjort i dag.«
Gud er trofast
8. oktober 2017Prædiketekst: Ruths bog 2
Prædikeserie: Ruths bog
Prædikant: Armen Nazarianv1 No’omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz. v2 Moabitten Ruth sagde nu til No’omi: »Jeg vil gå ud på marken og samle aks efter den, som vil vise mig velvilje.« Hun svarede: »Gå blot, min datter!«
v3 Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt. v4 Boaz, der netop var kommet fra Betlehem, sagde til høstfolkene: »Herren være med jer!« og de svarede: »Herren velsigne dig!« v5 Så spurgte Boaz den karl, som havde opsyn med høstfolkene: »Hvor hører den pige hjemme?« v6 Karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: »Det er den moabitiske pige, der kom tilbage fra Moabs land sammen med No’omi. v7 Hun spurgte, om hun måtte samle aks mellem negene efter høstfolkene. Hun gik i gang og er blevet ved fra i morges lige til nu; hun var kun hjemme et kort stykke tid.« v8 Så sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger. v9 Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.« v10 Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: »Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?« v11 Boaz svarede hende: »Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen.v12 Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger!« v13 Så sagde hun: »Måtte jeg bevare din velvilje, herre! Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som en af dine trælkvinder.« v14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og få et stykke brød, og dyp det i vineddiken.« Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste sig mæt og kunne endda levne. v15 Da hun rejste sig for at samle aks, gav Boaz sine karle den besked: »Hun må også samle aks mellem negene; I må ikke forulempe hende! v16 I kan også trække aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan samle dem; lad være med at true ad hende!« v17 Så samlede hun aks på marken, til det blev aften, og da hun havde tærsket det, hun havde samlet, var der omtrent en efa byg.
v18 Hun bar det ind til byen, og hendes svigermor så, hvad hun havde samlet. Derpå tog hun det frem, hun havde levnet, da hun havde spist sig mæt, og gav det til No’omi. v19 Svigermoderen spurgte hende: »Hvor har du samlet aks i dag, hvor har du arbejdet? Velsignet være han, som ville kendes ved dig!« Så fortalte hun sin svigermor, hvem hun havde arbejdet hos: »Den mand, jeg har arbejdet hos i dag, hedder Boaz.« v20 Da sagde No’omi til sin svigerdatter: »Herren velsigne ham, Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde!« Og No’omi sagde til hende: »Den mand er i slægt med os, han er en af vores løsere.« v21 Moabitten Ruth sagde: »Han sagde oven i købet til mig: Du skal holde dig til mine karle, til de er helt færdige med at høste for mig.« v22 Og No’omi sagde til sin svigerdatter Ruth: »Det er godt, min datter. Når du går sammen med hans piger, bliver du ikke forulempet på en anden mark.« v23 Så holdt hun sig til Boaz’ piger og samlede aks, til byghøsten og hvedehøsten var ovre; og hun blev boende hos sin svigermor.
Gud er med os
10. september 2017Prædiketekst: Ruths bog 1,19-22
Prædikeserie: Ruths bog
Prædikant: Armen Nazarianv19 og så fulgtes de ad til Betlehem.
Men da de kom ind i Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Det er jo No’omi!« v20 Men hun sagde: »Kald mig ikke No’omi, kald mig Mara, for den Almægtige har forbitret mit liv. v21 Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem. Hvorfor kalder I mig No’omi, når Herren har vidnet imod mig, når den Almægtige har bragt ulykke over mig?«
v22 Sådan kom No’omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.