Den Nikænokonstantinopolitanske Trosbekendelse
Vedtaget på koncilet i Nikæa år 325 og udvidet på koncilet i Konstantinopel år 381 — en af de tre oldkirkelige trosbekendelser som vi bekender os til.
Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himlens og jordens skaber, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelses skyld nedfor fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himlene og sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, Herren og levendegøreren, som udgår fra Faderen og Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne.
Og på én hellig, almindelig og apostolisk kirke. Vi bekender én dåb til syndernes forladelse, og vi forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv. Amen.
— Nikæa 325 / Konstantinopel 381