Prædiketekst: Prædikerens Bog 7,15-29
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen
v15 Begge disse ting har jeg set i mit tomme liv:
Retfærdige, der går til grunde trods deres retfærdighed,
og uretfærdige, der lever længe trods deres ondskab.
v16 Vær ikke alt for retfærdig, og overdriv ikke din visdom; hvorfor vil du bringe dig selv i fordærv? v17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en dåre; hvorfor vil du dø, før din tid kommer? v18 Det er bedst, at du holder fast i det ene og ikke lader din hånd slippe det andet. Den gudfrygtige undgår begge dele!
v19 Visdom gør den vise stærkere
end ti herskere i en by.
v20 Intet menneske på jorden er så retfærdigt, at han kun gør det gode og aldrig synder. v21 Du skal ikke lægge mærke til alt, hvad der bliver sagt; så hører du heller ikke din tjener forbande dig. v22 Du ved inderst inde, at du selv mange gange har forbandet andre. v23 Alt dette ville jeg prøve med visdom; jeg sagde: Jeg vil vinde visdom! Men den var langt borte fra mig. v24 Langt borte er det, der sker, dybt, dybt nede; hvem kan finde ud af det? v25 Jeg gav mig til at forstå, at søge og udforske visdom og sammenhæng og at forstå tåbelig uretfærdighed, dårskab og dumhed. v26 Jeg fandt, at bitrere end døden er kvinden, der sætter sine garn; hendes hjerte er et net, hendes hænder er lænker. Han, som Gud finder god, undslipper hende, men synderen indfanges af hende. v27 Dette er, hvad jeg fandt ud af lidt efter lidt, da jeg ville finde sammenhængen, sagde Prædikeren. v28 Det, jeg blev ved at søge efter, fandt jeg ikke: Ud af tusind fandt jeg én mand, men blandt dem alle fandt jeg ikke en kvinde! v29 Kun det fandt jeg ud af, at Gud har skabt menneskene enfoldige, men de gør sig alle mulige spekulationer.