< br />< br />
  • Tåbens liv og den vises liv del 2

    21. januar 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 7,1-14
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Hellere et godt navn end fin salveolie,
    hellere dødens dag end fødslens dag.
    v2  Hellere gå til sorgens hus
    end til festens hus,
    for i sorgens hus ender alle mennesker, og det skal den levende lægge sig på sinde.
    v3  Hellere græmmelse end latter,
    for hjertet kan være glad, selv om ansigtet er mismodigt.
    v4  Den vise har sit hjerte i sorgens hus,
    tåben har sit hjerte i glædens hus.
    v5  Hellere lytte til advarsler fra den vise
    end til sang fra tåben,
    v6  for tåbens latter er som kvasets knitren under gryden. Også det er tomhed!
    v7  Afpresning gør den vise til tåbe,
    bestikkelse fordærver hjertet.
    v8  Hellere ende end begyndelse,
    hellere langmodig end hovmodig.
    v9  Vær ikke hurtig til at græmme dig,
    for græmmelse hviler i tåbers favn.
    v10  Spørg ikke: »Hvorfor var gamle dage bedre end nu?« Det er ikke af visdom, du spørger sådan. v11  Visdom er så god som ejendom, en fordel for dem, der ser solen, v12  for
    visdom giver skygge,
    som penge giver skygge,
    men fordelen ved at forstå visdommen er, at den giver liv til dem, der ejer den.

    v13  Læg mærke til, hvad Gud gør;
    for hvem kan gøre det lige, som han har gjort krumt?
    v14  Vær lykkelig på lykkens dag
    og indse på ulykkens dag,
    at den ene såvel som den anden
    er skabt af Gud,
    for at menneskene ikke skal finde ud af fremtiden.

     

     

  • Tåbens liv og den vises liv

    7. januar 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 6
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Der er et onde, jeg har set under solen, og det ligger tungt på menneskene: v2  Gud kan give en mand rigdom og formue og ære, så han ikke behøver at nægte sig noget, han har lyst til, men når Gud ikke giver ham mulighed for at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det tomhed og en tung lidelse! v3  Hvis en mand får hundrede børn og lever i mange år, men i alle sine leveår ikke mættes af livets goder og end ikke får en grav, så siger jeg: »Lykkeligere end han er det dødfødte barn!« v4  For i tomhed kom det, i mørke går det bort, og i mørke er dets navn skjult. v5  Det har hverken set solen eller kendt noget til den. Det har mere fred end han. v6  Om han så levede to gange tusind år og aldrig fandt lykken – går ikke alle samme sted hen?
    v7  Alt menneskets slid tjener munden,
    men aldrig stilles sulten.
    v8  Hvad har den vise frem for tåben? Ja, hvad har den fattige, der forstår at begå sig i livet!
    v9  Hvad øjnene ser, er bedre,
    end hvad sjælen begærer.
    Også det er tomhed og jagen efter vind!

    v10  Det, som er til, har allerede været nævnt ved navn, og det er kendt, hvad et menneske skal blive; det kan ikke gå i rette med ham, som er stærkere end det selv. v11  Ord i mængde gør tomheden større; hvad får mennesket ud af det? v12  Hvem kan vide, hvad der er godt for mennesket i det korte, tomme liv, det henlever som en skygge? Ingen kan fortælle mennesket, hvad der i fremtiden sker under solen.

     

  • Tomheden i penge og rigdom

    26. november 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 5,7-5,19
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v7  Når du ser undertrykkelse af fattige og brud på ret og retfærdighed i landet, skal du ikke undre dig over, at det sker, for
    på den mægtige vogter en mægtigere,
    og endnu mægtigere står over dem.
    v8  Trods alt er det en fordel for et land, at det har en konge, så jorden bliver dyrket.
    v9  Den, der elsker penge,
    bliver ikke mæt af penge,
    den, der elsker rigdom,
    får intet udbytte af den.
    Også det er tomhed!
    v10  Jo større velstand,
    des flere til at æde den;
    hvad har den velstående ud af det, ud over glæden ved synet? v11  Arbejderen sover sødt, hvad enten han får lidt eller meget at spise, men den riges overflod giver ham ikke ro til at sove.

    v12  Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. v13  Denne rigdom kan gå tabt ved et uheld, og får han en søn, bliver der ikke noget til ham.
    v14  Nøgen kom han ud af moders liv,
    nøgen går han bort, som han kom,
    og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig. v15  Ja, dette er et slemt onde; ganske som han kom, går han bort. Hvad udbytte har han af at slide for vinden? v16  Han æder alle sine dage op i mørke og stor kval, i lidelse og ærgrelser.

    v17  Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn. v18  At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. v19  De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet.

  • Tomheden i forgæves gudsdyrkelse

    12. november 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,17-5,6
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    4,v17  Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer, som tåberne gør, for de forstår ikke andet end at volde ondt.

    5,v1  Lad ikke din mund løbe og dit hjerte forhaste sig med at fremføre dine ord for Gud, for Gud er i himlen, og du er på jorden! Derfor skal dine ord være få, v2  for
    drømmen kommer med stor plage,
    tåbens røst med mange ord.
    v3  Når du aflægger et løfte til Gud, må du ikke tøve med at indfri det, for han bryder sig ikke om tåber! Indfri dit løfte! v4  Det er bedre, at du ikke aflægger løfte, end at du gør det og ikke indfrier det. v5  Lad ikke din mund bringe skyld over dig, så du siger til sendebudet, at det var uforsætligt. Hvorfor skal Gud blive vred over det, du siger, og ødelægge dine hænders værk?
    v6  Drømme i mængde er tomhed,
    det gælder også ord i mængde.
    Nej, frygt Gud!

  • Balancen mellem at slide og at nyde

    29. oktober 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,4-16
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v4  Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind!
    v5  Tåben lægger hænderne i skødet
    og tærer på sit eget fedt.
    v6  Hellere én hånd fyldt med hvile
    end to hænder fyldt med slid
    og jagen efter vind!

    v7  Dernæst så jeg en tomhed under solen: v8  Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! v9  Hellere to end én, de får god løn for deres slid. v10  For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. v11  Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? v12  Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
    Tretvundet snor brister ikke så let.
    v13  Hellere en fattig og vís dreng
    end en gammel og tåbelig konge,
    som ikke længere forstår
    at lade sig advare.
    v14  For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. v15  Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted;v16  talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind!

     

     

Grundet de nye Covid-19 restriktioner afholder vi vores gudstjeneste online på søndag  kl. 10.00

 

Lyt med her: www.reformertbaptist.dk/live