Prisen for en smule dårskab

Prædiketekst: Prædikerens Bog 10,1
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v1  Døde fluer kan få salveblanderens olie til at stinke og boble;
en smule dårskab kan veje tungere end visdom og ære.

Visdommen bevarer Guds folk

Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,13-18
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v13  Også dette har jeg set som visdom under solen, og det overvældede mig: v14  Der var en lille by med få mænd; en stor konge kom imod den, omringede den og byggede store belejringsværker omkring den. v15  I byen fandtes en fattig vismand, som kunne have reddet byen med sin visdom, men ingen huskede på denne fattige mand. v16  Da sagde jeg:
Hellere visdom end styrke,
men fattiges visdom ringeagtes, ingen hører deres ord.
v17  Hellere vismænds tale, der høres i ro,
end råb fra en hersker blandt tåber.
v18  Hellere visdom end våben, men én synder kan ødelægge meget godt.

De retfærdige i Guds hånd

Prædiketekst: Prædikerens Bog 9,1-12
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v1  Alt dette lagde jeg mig på sinde efter at have gransket det hele: At de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had ved mennesket noget; alt er bestemt for dem. v2  Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. v3  Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne. Menneskenes hjerte er også fuldt af ondskab, og der er dumhed i deres hjerte, så længe de lever; derefter går de til de døde. v4  Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for
hellere levende hund end død løve.
v5  For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme. v6  Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.
v7  Så spis da dit brød med glæde,
og drik din vin af et glad hjerte,
for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør.
v8  Dine klæder skal altid være hvide,
dit hoved skal ikke mangle olie.
v9  Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. v10  Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.

v11  Dernæst så jeg under solen, at
løbet afhænger ikke af de hurtige,
krigen ikke af de tapre,
føde ikke af de vise,
rigdom ikke af de forstandige,
yndest ikke af de kyndige,
for skæbnens tid rammer dem alle,
v12  og mennesket kender ikke sin tid.
Som fiskene fanges i det onde garn,
og som fuglene fanges i fælden,
sådan indfanges menneskene af den onde tid,
når den pludselig falder over dem.

Den gudfrygtiges visdom – del 2

Prædiketekst: Prædikerens Bog 8,1-17
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v1  Hvem er som den vise, hvem forstår betydningen af det ord:
Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse,
så det hårde ansigt forvandles.
v2  Hold kongens befaling på grund af gudseden; v3  vær ikke hurtig til at vende dig fra ham, og stå ikke fast på en sag, der står dårligt, for han kan gøre, hvad han vil. v4  Kongens ord har jo magt, og ingen kan sige til ham: »Hvad er det, du gør?« v5  Den, der holder befalingen, erfarer intet ondt, og den vises hjerte erkender dommens tid, v6  for dommens tid kommer for alt, hvad der sker. Det er et onde, der ligger tungt på menneskene, v7  for de ved ikke, hvad der skal ske; ingen kan fortælle dem, hvad der skal ske. v8  Intet menneske har magt over vinden, så det kan holde den tilbage, og det har ikke magt over dødsdagen. Ingen kan unddrage sig krigen, og uretten lader ikke den uretfærdige slippe fri.

v9  Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10  Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11  Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12  For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13  og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.

v14  Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!

v15  Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.

v16  Hver gang jeg havde til hensigt at forstå visdom og få indsigt i den plage, der forekommer på jorden – hverken dag eller nat får man søvn i øjnene – v17  da indså jeg om alt det, Gud gør, at mennesket ikke kan finde ud af det, der sker under solen. Hvor meget mennesket end slider og søger, finder det ikke ud af det. Og selv om den vise siger, at han forstår det, kan han ikke finde ud af det.

Den gudfrygtiges visdom

Prædiketekst: Prædikerens Bog 7,15-29
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v15  Begge disse ting har jeg set i mit tomme liv:
Retfærdige, der går til grunde trods deres retfærdighed,
og uretfærdige, der lever længe trods deres ondskab.
v16  Vær ikke alt for retfærdig, og overdriv ikke din visdom; hvorfor vil du bringe dig selv i fordærv? v17  Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en dåre; hvorfor vil du dø, før din tid kommer? v18  Det er bedst, at du holder fast i det ene og ikke lader din hånd slippe det andet. Den gudfrygtige undgår begge dele!
v19  Visdom gør den vise stærkere
end ti herskere i en by.
v20  Intet menneske på jorden er så retfærdigt, at han kun gør det gode og aldrig synder. v21  Du skal ikke lægge mærke til alt, hvad der bliver sagt; så hører du heller ikke din tjener forbande dig. v22  Du ved inderst inde, at du selv mange gange har forbandet andre. v23  Alt dette ville jeg prøve med visdom; jeg sagde: Jeg vil vinde visdom! Men den var langt borte fra mig. v24  Langt borte er det, der sker, dybt, dybt nede; hvem kan finde ud af det? v25  Jeg gav mig til at forstå, at søge og udforske visdom og sammenhæng og at forstå tåbelig uretfærdighed, dårskab og dumhed. v26  Jeg fandt, at bitrere end døden er kvinden, der sætter sine garn; hendes hjerte er et net, hendes hænder er lænker. Han, som Gud finder god, undslipper hende, men synderen indfanges af hende. v27  Dette er, hvad jeg fandt ud af lidt efter lidt, da jeg ville finde sammenhængen, sagde Prædikeren. v28  Det, jeg blev ved at søge efter, fandt jeg ikke: Ud af tusind fandt jeg én mand, men blandt dem alle fandt jeg ikke en kvinde! v29  Kun det fandt jeg ud af, at Gud har skabt menneskene enfoldige, men de gør sig alle mulige spekulationer.