Prædikener
Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.
At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.
Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.
Lyt til dem her
Matthæusevangeliet 7,24-27
16. juni 2019Prædiketekst: Matthæusevangeliet 7,24-27
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Markus Cerveira Madsenv24 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«
At bygge efter Guds visdom
9. juni 2019Prædiketekst: 1. Korintherbrev 3,10-23
Prædikeserie: 1. Korintherbrev
Prædikant: Carsten Jørgensenv10 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. v11 For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. v12 Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, v13 skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. v14 Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, v15 men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
v16 Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? v17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.
v18 Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís. v19 For denne verdens visdom er dårskab for Gud – der står jo skrevet: »Han fanger de vise i deres snedighed,« v20 og igen:
Herren kender de vises tanker,
han ved, at de er tomme.
v21 Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, v22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer – alt tilhører jer. v23 Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.
Jagen efter et helligt liv og efter kundskab
26. maj 2019Prædiketekst: Filipperbrevet 3,12-16
Prædikeserie: Filipperbrevet
Prædikant: Armen Nazarianv12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. v13 Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; v14 jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. v15 Således skal vi tænke, vi der er fuldkomne, og tænker I anderledes på noget punkt, så vil Gud åbenbare også det for jer; v16 blot skal vi blive i det spor, vi er kommet ind på.
Er du Jesu discipel?
19. maj 2019Prædiketekst: Lukasevangeliet 14.25-33
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Carsten Jørgensenv24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«
v25 Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: v26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. v27 Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. v28 Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? v29 – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham v30 og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! v31 Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? v32 Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. v33 Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.
Væksten kommer fra Gud
28. april 2019Prædiketekst: 1. Korintherbrev 3,1-9
Prædikeserie: 1. Korintherbrev
Prædikant: Carsten Jørgensenv1 Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. v2 Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; v3 for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? v4 Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?
v5 Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. v6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, v7 så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. v8 Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. v9 For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.