Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Bevar jer selv i Guds kærlighed

    15. december 2019

    Prædiketekst: Judasbrevet 20-21
    Prædikeserie: Judasbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v20  Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. v21  Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv.

     

  • Vores frihed som kristne

    8. december 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,12
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v12  Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig.

     

  • Evangeliet til Adam og Eva

    1. december 2019

    Prædiketekst: 1. Mosebog 3,1-15
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« v2  Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, v3  men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« v4  Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! v5  Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« v6  Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. v7  Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

    v8  Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. v9  Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« v10  og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« v11  Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« v12  Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« v13  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

    v14  Da sagde Gud Herren til slangen:
    »Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    v15  Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.«

     

  • Skal du arve Guds rige?

    24. november 2019

    Prædiketekst: 1. Korintherbrev 6,9-11
    Prædikeserie: 1. Korintherbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v9  Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, v10  eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. v11  Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

     

  • Gud har talt

    17. november 2019

    Prædiketekst: Matthæusevangeliet 22,23-33
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Armen Nazarian

    v23  Samme dag kom der nogle saddukæere og sagde, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: v24  »Mester, Moses har sagt, at dør en mand barnløs, skal hans bror gifte sig med hans hustru, fordi han er svoger til hende, og skaffe sin bror afkom. v25  Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. v26  På samme måde gik det også den anden og den tredje, ja, alle syv. v27  Til allersidst døde kvinden. v28  Hvem af de syv skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.« v29  Jesus svarede dem: »I er på vildspor, for I kender hverken Skrifterne eller Guds magt. v30  I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen. v31  Og om de dødes opstandelse, har I så ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, der siger: v32  ›Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud‹? Han er ikke Gud for døde, men for levende.« v33  Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring