Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Skriftens vidnesbyrd om Jesus Kristus og evangeliet til alle folkeslag

    18. december 2016

    Prædiketekst: Lukasevangeliet 24,13-53
    Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v13  Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; v14  de talte med hinanden om alt det, som var sket. v15  Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. v16  Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. v17  Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud,v18  og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« v19  »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket v20  – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. v21  Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. v22  Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, v23  men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. v24  Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

    v25  Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. v26  Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« v27  Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

    v28  De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. v29  Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. v30  Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. v31  Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. v32  De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

    v33  Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, v34  som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« v35  Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

    v36  Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« v37  De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. v38  Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? v39  Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« v40  Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. v41  Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« v42  De gav ham et stykke stegt fisk, v43  og det tog han og spiste, mens de så det.

    v44  Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« v45  Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, v46  og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, v47  og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, v48  og I skal være vidner om alt dette. v49  Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«

    v50  Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. v51  Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. v52  De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, v53  og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.

     

  • Guds dom over syndere del 2

    4. december 2016

    Prædiketekst: Judasbrevet 11-16
    Prædikeserie: Judasbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v11  Ve dem! De er slået ind på Kains vej og har for vindings skyld givet sig Bileams vildfarelse i vold og går til grunde som Kora i hans opsætsighed. v12  De er skampletter på jeres kærlighedsmåltider, hvor de uden undseelse deltager i gildet og bare sørger for sig selv; de er som skyer, der drives forbi af vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to gange døde og revet op med rode; v13  de er som havets vilde bølger, der skummer af deres egen skam; de er som vildfarende stjerner, og dystert mørke venter dem til evig tid.

    v14  Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: »Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige v15  for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham.« v16  Det er dem, som mukker og klager over deres skæbne, alt imens de følger deres egne lyster, og de taler brovtende ord, når de smigrer folk for egen fordels skyld.

     

  • Vor indbyrdes kærlighed

    27. november 2016

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 4,7-11
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v7  Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; v8  først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. v9  Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed. v10  Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. v11  Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evighedernes evigheder! Amen.

     

  • Et nyt liv efter Guds vilje

    13. november 2016

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 4,1-6
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden v2  for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje. v3  For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse. v4  Nu, da I ikke længere styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser, undrer de sig og spotter jer for det, v5  men de skal stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde. v6  For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever.

     

  • Kristi lidelse for os del 2

    30. oktober 2016

    Prædiketekst: 1. Petersbrev 3,18-22
    Prædikeserie: 1. Petersbrev
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v18  For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, v19  og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; v20  det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. v21  Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, v22  han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.

     

Grundet Covid-19 virussen aflyser vi vores gudstjenester indtil videre. Vi ønsker som kirke at hjælpe med at bremse spredningen af virussen i Danmark.

 

Som en midlertidig erstatning, holder vi live online gudstjenester hver søndag kl. 10.00 - du kan lytte med her www.reformertbaptist.dk/live