Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Som en tyv i natten

    28. maj 2017

    Prædiketekst: 1. Thess. 4,13-18; Matt. 24,23-31; Matt. 24-37-41
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. v14 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. v15 For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. v16 For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. v17 Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. v18 Trøst derfor hinanden med disse ord. – 1 THESSALONIKERBREV 4,13-18

    Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; v24 for der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. v25 Nu har jeg sagt jer det forud. v26 Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. v27 For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. v28 Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes. v29 Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. v30 Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. v31 Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden. – MATTHÆUS-EVANGELIET 24,23-31

    Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. v38 For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; v39 og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være. v40 Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. v41 To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage. – MATTHÆUS-EVANGELIET 24,37-41

     

     

  • Guds riges komme del 2

    14. maj 2017

    Prædiketekst: Lukas 17,20-21, Matthæus 11,12-13, Romerbrevet 8,16-18
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; v21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer. – Lukas 17,20-21

    Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. v13 For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. – Matthæus 11,12-13

    Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. v17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. v18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. – Romerbrevet 8,16-18

     

     

  • Guds riges komme

    30. april 2017

    Prædiketekst: Matthæus 12,22-29; Johannes 12,31-33
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v22  Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. v23  Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« v24  Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v25  Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. v26  Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? v27  Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v28  Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. v29  Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da kan han plyndre hans hus. – Matthæus 12,22-29

    v31  Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. v32  Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« v33  Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. – Johannes 12,31-33

  • Gud, vores værn, ham være ære!

    23. april 2017

    Prædiketekst: Judasbrevet 24-25
    Prædikeserie: Judasbrevet
    Prædikant: Armen Nazarian

    v24  Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, v25  den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

     

  • Eskatologi ifølge Jesus og apostlen Paulus

    16. april 2017

    Prædiketekst: Matthæus 13,24-30; 36-42, Matthæus 25,31-46, 2 Thessaloniker 1,3-10, 1 Korinther 15,20-26; 50-55
    Prædikeserie: De sidste tider
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v24  Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25  Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26  Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27  Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28  Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29  Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30  Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.« – Matthæues 13,24-30

    v36  Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« v37  Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38  marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, v39  og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. v40  Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: v41  Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42  og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. – Matthæues 13,36-42

    v31  Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32  Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33  fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34  Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35  For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36  jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37  Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38  Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39  Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40  Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41  Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42  For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43  jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44  Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45  Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46  Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« – Matthæues 25,31-46

    v3  Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som ret er, fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer. v4  Derfor kan vi selv tale med stolthed i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå. v5  Det er et varsel om Guds retfærdige dom, for at I skal kendes værdige til Guds rige, som I nu lider for, v6  så sandt som det er retfærdigt for Gud at gengælde dem, der volder jer trængsel, med trængsel, v7  og at gengælde jer, der lider trængsel, med lindring sammen med os, når Herren Jesus, fulgt af sine mægtige engle, åbenbares fra himlen v8  med flammende ild og bringer straf over dem, der ikke kender Gud og ikke er lydige mod evangeliet om vor Herre Jesus. v9  De skal straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra hans herlighed og magt, v10  når han på den dag kommer for at blive herliggjort blandt sine hellige og blive hyldet blandt alle, som kom til tro; for hvad vi har vidnet for jer, har I troet. v11  Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger, v12  for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde. – 2 Thessaloniker 1,3-10

    v20  Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. v21  Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. v22  For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. v23  Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. v24  Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. v25  For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; v26  som den sidste fjende tilintetgøres døden, –  1 Korinther 15,20-26

    v50  Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. v51  Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, v52  i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. v53  For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. v54  Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
    Døden er opslugt og besejret.
         v55  Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod? –  1 Korinther 15,50-55

     

Grundet Covid-19 virussen aflyser vi vores gudstjenester indtil videre. Vi ønsker som kirke at hjælpe med at bremse spredningen af virussen i Danmark.

 

Som en midlertidig erstatning, holder vi live online gudstjenester hver søndag kl. 10.00 - du kan lytte med her www.reformertbaptist.dk/live