Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • En verden med uretfærdighed og lidelse

    15. oktober 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 3,16-4,3
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v16  Dette har jeg også set under solen:
    På rettens plads sidder uretten,
    på retfærdighedens plads sidder uretten.
    v17  Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud. For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.

    v18  Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr. v19  For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
    v20  Alle går samme sted hen;
    alle er blevet til af jord,
    alle bliver til jord igen.
    v21  Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.

    v22  Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt, hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand til at se, hvad der sker i fremtiden.

    4,v1  Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen.
    Jeg så de undertryktes tårer,
    og ingen trøstede dem;
    jeg så undertrykkernes vold mod dem,
    og ingen trøstede dem.
    v2  Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. v3  Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen.

     

  • Gud er trofast

    8. oktober 2017

    Prædiketekst: Ruths bog 2
    Prædikeserie: Ruths bog
    Prædikant: Armen Nazarian

    v1  No’omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz. v2  Moabitten Ruth sagde nu til No’omi: »Jeg vil gå ud på marken og samle aks efter den, som vil vise mig velvilje.« Hun svarede: »Gå blot, min datter!«

    v3  Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt. v4  Boaz, der netop var kommet fra Betlehem, sagde til høstfolkene: »Herren være med jer!« og de svarede: »Herren velsigne dig!« v5  Så spurgte Boaz den karl, som havde opsyn med høstfolkene: »Hvor hører den pige hjemme?« v6  Karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: »Det er den moabitiske pige, der kom tilbage fra Moabs land sammen med No’omi. v7  Hun spurgte, om hun måtte samle aks mellem negene efter høstfolkene. Hun gik i gang og er blevet ved fra i morges lige til nu; hun var kun hjemme et kort stykke tid.« v8  Så sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger. v9  Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.« v10  Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: »Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?« v11  Boaz svarede hende: »Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen.v12  Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger!« v13  Så sagde hun: »Måtte jeg bevare din velvilje, herre! Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som en af dine trælkvinder.« v14  Ved spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og få et stykke brød, og dyp det i vineddiken.« Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste sig mæt og kunne endda levne. v15  Da hun rejste sig for at samle aks, gav Boaz sine karle den besked: »Hun må også samle aks mellem negene; I må ikke forulempe hende! v16  I kan også trække aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan samle dem; lad være med at true ad hende!« v17  Så samlede hun aks på marken, til det blev aften, og da hun havde tærsket det, hun havde samlet, var der omtrent en efa byg.

    v18  Hun bar det ind til byen, og hendes svigermor så, hvad hun havde samlet. Derpå tog hun det frem, hun havde levnet, da hun havde spist sig mæt, og gav det til No’omi. v19  Svigermoderen spurgte hende: »Hvor har du samlet aks i dag, hvor har du arbejdet? Velsignet være han, som ville kendes ved dig!« Så fortalte hun sin svigermor, hvem hun havde arbejdet hos: »Den mand, jeg har arbejdet hos i dag, hedder Boaz.« v20  Da sagde No’omi til sin svigerdatter: »Herren velsigne ham, Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde!« Og No’omi sagde til hende: »Den mand er i slægt med os, han er en af vores løsere.« v21  Moabitten Ruth sagde: »Han sagde oven i købet til mig: Du skal holde dig til mine karle, til de er helt færdige med at høste for mig.« v22  Og No’omi sagde til sin svigerdatter Ruth: »Det er godt, min datter. Når du går sammen med hans piger, bliver du ikke forulempet på en anden mark.« v23  Så holdt hun sig til Boaz’ piger og samlede aks, til byghøsten og hvedehøsten var ovre; og hun blev boende hos sin svigermor.

     

  • Plagen i dette liv

    1. oktober 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 3, 1-14
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Alting har en tid,
    for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
    v2  En tid til at fødes, en tid til at dø.
    En tid til at plante, en tid til at rydde.
    v3  En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
    En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
    v4  En tid til at græde, en tid til at le.
    En tid til at holde klage, en tid til at danse.
    v5  En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
    En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
    v6  En tid til at opsøge, en tid til at miste.
    En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
    v7  En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
    En tid til at tie, en tid til at tale.
    v8  En tid til at elske, en tid til at hade.
    En tid til krig, en tid til fred.
    v9  Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?

    v10  Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: v11  Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.

    v12  Jeg erkendte, at intet er bedre for dem end at være glade og finde lykke i livet. v13  Men at menneskene kan spise og drikke og nyde frugten af deres slid, det er en gave fra Gud. v14  Jeg erkendte, at alt, hvad Gud gør, forbliver, hvad det er; der kan ikke føjes noget til, og der kan ikke trækkes noget fra! Sådan har Gud gjort, for at man skal frygte ham.

  • Tomhed og jagen efter vind

    17. september 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 1 & 2
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem.

    v2  Endeløs tomhed,
    sagde Prædikeren,
    endeløs tomhed,
    alt er tomhed.
    v3  Hvad udbytte har et menneske af alt,
    hvad det slider med under solen?
    v4  Slægter går, slægter kommer,
    og jorden er bestandig den samme.
    v5  Solen står op, og solen går ned,
    den skynder sig hjem,
    og dér står den op.
    v6  Vinden blæser mod syd… (se resten her)

     

  • Gud er med os

    10. september 2017

    Prædiketekst: Ruths bog 1,19-22
    Prædikeserie: Ruths bog
    Prædikant: Armen Nazarian

    v19 og så fulgtes de ad til Betlehem.

    Men da de kom ind i Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Det er jo No’omi!« v20  Men hun sagde: »Kald mig ikke No’omi, kald mig Mara, for den Almægtige har forbitret mit liv. v21  Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem. Hvorfor kalder I mig No’omi, når Herren har vidnet imod mig, når den Almægtige har bragt ulykke over mig?«

    v22  Sådan kom No’omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.

     

     

Grundet Covid-19 virussen aflyser vi vores gudstjenester indtil videre. Vi ønsker som kirke at hjælpe med at bremse spredningen af virussen i Danmark.

 

Som en midlertidig erstatning, holder vi live online gudstjenester hver søndag kl. 10.00 - du kan lytte med her www.reformertbaptist.dk/live