Prædikener


Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her


  • Guds sande redningsmand

    3. december 2017

    Prædiketekst: Ruths bog 4
    Prædikeserie: Ruths Bog
    Prædikant: Armen Nazarian

    v1  Boaz var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boaz havde talt om. Boaz sagde til ham: »Kom du herhen og sæt dig!« og det gjorde han. v2  Derpå fik Boaz fat i ti af byens ældste og sagde: »Sæt jer her!« De satte sig, v3  og så sagde han til løseren: »Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil No’omi sælge, nu da hun er vendt hjem fra Moabs land. v4  Jeg tænkte derfor, at jeg ville sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det; men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det. For der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig.« Han svarede: »Jeg vil indløse.« v5  Men Boaz sagde: »Den dag du køber marken af No’omi, da køber jeg den moabitiske enke Ruth, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.« v6  Da svarede løseren: »Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle indløse, for jeg kan ikke gøre det.«

    v7  Ved indløsning og byttehandel var det før i tiden sådan i Israel, at den ene part tog sin sandal af og gav den til den anden for at bekræfte sagen; det gjaldt som bevidnelse i Israel. v8  Løseren sagde til Boaz: »Køb du den!« og så tog han sin sandal af. v9  Derpå sagde Boaz til de ældste og alle, der var til stede: »I er i dag vidner på, at jeg af No’omi køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Maklon. v10  Samtidig køber jeg moabitten Ruth, Maklons enke, til hustru, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom, og afdødes navn ikke udslettes i hans slægt eller i hans bys port. Det er I vidner på i dag.« v11  Alle tilstedeværende i porten og de ældste svarede: »Ja, vi er vidner! Herren give, at den kvinde, som går ind i dit hus, må blive som Rakel og Lea, de to der byggede Israels hus. Vis din kraft i Efrata, og bliv navnkundig i Betlehem! v12  Måtte Herren give dig børn med denne kvinde, så dit hus bliver som Peres’ hus, ham som Tamar fødte til Juda!«

    v13  Boaz indgik nu ægteskab med Ruth. Han gik ind til hende, og Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. v14  Da sagde kvinderne til No’omi: »Lovet være Herren, som ikke lader dig stå uden løser i dag. Han skal blive navnkundig i Israel! v15  Han skal holde dig i live og forsørge dig i din alderdom. Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.« v16  Så tog No’omi drengen i sin favn, og hun blev hans plejemor. v17  Nabokonerne gav ham navn og sagde: »No’omi har fået en søn!« De gav ham navnet Obed, og han blev far til Davids far Isaj.

    v18  Dette er Peres’ slægt: Peres fik sønnen Hesron, v19  Hesron fik Ram, Ram fik Amminadab, v20  Amminadab fik Nakshon, Nakshon fik Salma, v21  Salma fik Boaz, Boaz fik Obed, v22  Obed fik Isaj, og Isaj fik David.

     

  • Tomheden i penge og rigdom

    26. november 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 5,7-5,19
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v7  Når du ser undertrykkelse af fattige og brud på ret og retfærdighed i landet, skal du ikke undre dig over, at det sker, for
    på den mægtige vogter en mægtigere,
    og endnu mægtigere står over dem.
    v8  Trods alt er det en fordel for et land, at det har en konge, så jorden bliver dyrket.
    v9  Den, der elsker penge,
    bliver ikke mæt af penge,
    den, der elsker rigdom,
    får intet udbytte af den.
    Også det er tomhed!
    v10  Jo større velstand,
    des flere til at æde den;
    hvad har den velstående ud af det, ud over glæden ved synet? v11  Arbejderen sover sødt, hvad enten han får lidt eller meget at spise, men den riges overflod giver ham ikke ro til at sove.

    v12  Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. v13  Denne rigdom kan gå tabt ved et uheld, og får han en søn, bliver der ikke noget til ham.
    v14  Nøgen kom han ud af moders liv,
    nøgen går han bort, som han kom,
    og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig. v15  Ja, dette er et slemt onde; ganske som han kom, går han bort. Hvad udbytte har han af at slide for vinden? v16  Han æder alle sine dage op i mørke og stor kval, i lidelse og ærgrelser.

    v17  Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn. v18  At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. v19  De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet.

  • Tomheden i forgæves gudsdyrkelse

    12. november 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,17-5,6
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    4,v17  Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer, som tåberne gør, for de forstår ikke andet end at volde ondt.

    5,v1  Lad ikke din mund løbe og dit hjerte forhaste sig med at fremføre dine ord for Gud, for Gud er i himlen, og du er på jorden! Derfor skal dine ord være få, v2  for
    drømmen kommer med stor plage,
    tåbens røst med mange ord.
    v3  Når du aflægger et løfte til Gud, må du ikke tøve med at indfri det, for han bryder sig ikke om tåber! Indfri dit løfte! v4  Det er bedre, at du ikke aflægger løfte, end at du gør det og ikke indfrier det. v5  Lad ikke din mund bringe skyld over dig, så du siger til sendebudet, at det var uforsætligt. Hvorfor skal Gud blive vred over det, du siger, og ødelægge dine hænders værk?
    v6  Drømme i mængde er tomhed,
    det gælder også ord i mængde.
    Nej, frygt Gud!

  • Guds redningsmand

    5. november 2017

    Prædiketekst: Ruths bog 3
    Prædikeserie: Ruths bog
    Prædikant: Armen Nazarian

    v1  Hendes svigermor No’omi sagde til hende: »Min datter, skal jeg ikke skaffe dig et hjem, så du kan få det godt? v2  Hør her: Boaz, hvis piger du var sammen med, er jo vores slægtning; han renser byg på tærskepladsen i aften.v3  Nu skal du vaske dig og salve dig. Tag så din kappe på og gå ned på tærskepladsen; men sørg for, at han ikke får øje på dig, før han er færdig med at spise og drikke. v4  Når han lægger sig, skal du lægge mærke til, hvor han ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.« v5  Hun svarede hende: »Jeg vil gøre alt, hvad du siger.« v6  Derpå gik hun ned på tærskepladsen og gjorde, ganske som hendes svigermor havde givet hende besked på.

    v7  Da Boaz havde spist og drukket og var veltilpas, gik han hen og lagde sig ved korndyngen. Derpå listede hun derhen, klædte sig af og lagde sig ved hans fødder. v8  Men ved midnat vågnede han med et sæt; han følte sig for og opdagede, at der lå en kvinde ved hans fødder. v9  »Hvem er du?« spurgte han, og hun svarede: »Jeg er Ruth, din trælkvinde. Bred din kappe over din trælkvinde, for du er løser.« v10  Han sagde: »Herren velsigne dig, min pige! Den trofasthed, du viser nu, er endnu større end den, du hidtil har vist. Du går ikke efter de unge mænd, hverken fattige eller rige. v11  Men du skal ikke være bange, min pige, jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om. Alle i byporten ved, at du er en storartet kvinde. v12  Og det er rigtigt, jeg er virkelig løser; men der er en anden, der står nærmere end jeg. v13  Bliv her i nat! Hvis han i morgen vil være løser for dig, så lad ham være det; men hvis han ikke vil, så vil jeg være det, så sandt Herren lever. Bliv nu liggende til i morgen!«

    v14  Så blev hun liggende ved hans fødder, til det blev morgen; men hun stod op, før man var i stand til at skelne det ene menneske fra det andet, for han sagde, at det ikke måtte blive kendt, at hun var kommet hen på tærskepladsen. v15  Så sagde han: »Tag det slag, du har over dig, og hold det frem.« Det gjorde hun, og han øste seks mål byg op i det og gav hende det på ryggen. Så gik han ind til byen.

    v16  Hun gik hjem til sin svigermor, som spurgte: »Er det dig, min datter?« Ruth fortalte hende så alt, hvad manden havde gjort for hende; v17  hun sagde: »Disse seks mål byg gav han mig, for han sagde: Du skal ikke komme tomhændet til din svigermor.« v18  Så sagde No’omi: »Bliv nu her, min datter, til du kender sagens udfald; for den mand under sig ingen ro, han skal nok få den sag afgjort i dag.«

     

     

  • Balancen mellem at slide og at nyde

    29. oktober 2017

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,4-16
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v4  Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind!
    v5  Tåben lægger hænderne i skødet
    og tærer på sit eget fedt.
    v6  Hellere én hånd fyldt med hvile
    end to hænder fyldt med slid
    og jagen efter vind!

    v7  Dernæst så jeg en tomhed under solen: v8  Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! v9  Hellere to end én, de får god løn for deres slid. v10  For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. v11  Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? v12  Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
    Tretvundet snor brister ikke så let.
    v13  Hellere en fattig og vís dreng
    end en gammel og tåbelig konge,
    som ikke længere forstår
    at lade sig advare.
    v14  For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. v15  Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted;v16  talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind!