Prædikener
Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.
At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.
Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.
Lyt til dem her
Det Store Festmåltid
28. januar 2018Prædiketekst: Lukasevangeliet 14,15-24
Prædikeserie: Lignelser
Prædikant: Armen Nazarianv15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« v16 Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. v17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! v18 Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. v20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. v21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. v22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. v23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. v24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«
Tåbens liv og den vises liv del 2
21. januar 2018Prædiketekst: Prædikerens Bog 7,1-14
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Carsten Jørgensenv1 Hellere et godt navn end fin salveolie,
hellere dødens dag end fødslens dag.
v2 Hellere gå til sorgens hus
end til festens hus,
for i sorgens hus ender alle mennesker, og det skal den levende lægge sig på sinde.
v3 Hellere græmmelse end latter,
for hjertet kan være glad, selv om ansigtet er mismodigt.
v4 Den vise har sit hjerte i sorgens hus,
tåben har sit hjerte i glædens hus.
v5 Hellere lytte til advarsler fra den vise
end til sang fra tåben,
v6 for tåbens latter er som kvasets knitren under gryden. Også det er tomhed!
v7 Afpresning gør den vise til tåbe,
bestikkelse fordærver hjertet.
v8 Hellere ende end begyndelse,
hellere langmodig end hovmodig.
v9 Vær ikke hurtig til at græmme dig,
for græmmelse hviler i tåbers favn.
v10 Spørg ikke: »Hvorfor var gamle dage bedre end nu?« Det er ikke af visdom, du spørger sådan. v11 Visdom er så god som ejendom, en fordel for dem, der ser solen, v12 for
visdom giver skygge,
som penge giver skygge,
men fordelen ved at forstå visdommen er, at den giver liv til dem, der ejer den.v13 Læg mærke til, hvad Gud gør;
for hvem kan gøre det lige, som han har gjort krumt?
v14 Vær lykkelig på lykkens dag
og indse på ulykkens dag,
at den ene såvel som den anden
er skabt af Gud,
for at menneskene ikke skal finde ud af fremtiden.
Tåbens liv og den vises liv
7. januar 2018Prædiketekst: Prædikerens Bog 6
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Carsten Jørgensenv1 Der er et onde, jeg har set under solen, og det ligger tungt på menneskene: v2 Gud kan give en mand rigdom og formue og ære, så han ikke behøver at nægte sig noget, han har lyst til, men når Gud ikke giver ham mulighed for at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det tomhed og en tung lidelse! v3 Hvis en mand får hundrede børn og lever i mange år, men i alle sine leveår ikke mættes af livets goder og end ikke får en grav, så siger jeg: »Lykkeligere end han er det dødfødte barn!« v4 For i tomhed kom det, i mørke går det bort, og i mørke er dets navn skjult. v5 Det har hverken set solen eller kendt noget til den. Det har mere fred end han. v6 Om han så levede to gange tusind år og aldrig fandt lykken – går ikke alle samme sted hen?
v7 Alt menneskets slid tjener munden,
men aldrig stilles sulten.
v8 Hvad har den vise frem for tåben? Ja, hvad har den fattige, der forstår at begå sig i livet!
v9 Hvad øjnene ser, er bedre,
end hvad sjælen begærer.
Også det er tomhed og jagen efter vind!v10 Det, som er til, har allerede været nævnt ved navn, og det er kendt, hvad et menneske skal blive; det kan ikke gå i rette med ham, som er stærkere end det selv. v11 Ord i mængde gør tomheden større; hvad får mennesket ud af det? v12 Hvem kan vide, hvad der er godt for mennesket i det korte, tomme liv, det henlever som en skygge? Ingen kan fortælle mennesket, hvad der i fremtiden sker under solen.
En frelser er født
24. december 2017Prædiketekst: Lukas 2,1-19
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Carsten Jørgensenv1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.
En opmuntring til evangelisation
10. december 2017Prædiketekst: Matt. 28,16-20
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Carsten Jørgensenv16 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. v17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. v18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«