Prædikener

Ved vores gudstjenester om søndagen har prædikenen den centrale plads. Intet bør erstatte forkyndelsen af Guds ord. Prædikenens betydning for de kristnes opbyggelse kan ikke overvurderes.

At forkynde Guds ord er ikke for alle og enhver og vil kun blive udført af mænd, der er blevet givet denne gave. Vi sætter høje krav både til forberedelsen af forkyndelsen samt det teologiske indhold, da evangeliets udbredelse og menneskers sjæle afhænger af dette. Prædikenen vil hovedsagligt være tekstudlæggende, dvs. prædikenens indhold og budskab vil blive draget ud af de vers, kapitler og bøger, vi finder i Bibelen. På denne måde søger vi at sikre, at menigheden hører hele Guds vilje og rådslutning og ikke blot prædikantens favoritskriftsteder, -læresætninger og -emner.

Enhver prædiken vil på den ene eller anden måde berøre evangeliets kernebudskab, nemlig Jesu død og opstandelse og menneskets kald til omvendelse og tro til synderens forladelse, da dette kendetegner en sand kristen prædiken.

Lyt til dem her

  • Jesu Kristi Guddom

    18. marts 2018

    Prædiketekst: Johannesevangeliet 20,26-29
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v26  Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« v27  Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« v28  Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« v29  Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

  • Vor Treenige Gud

    4. marts 2018

    Prædiketekst: Markusevangeliet 1,9-11
    Prædikeserie: Vor Treenige Gud
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v9  I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. v10  Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; v11  og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

  • Sennepsfrøet og Surdejen

    25. februar 2018

    Prædiketekst: Lukasevangeliet 13,18-21
    Prædikeserie: Lignelser
    Prædikant: Armen Nazarian

    v18  Så sagde han: »Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? v19  Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.« v20  Han sagde også: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? v21  Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

     

     

  • Den gudfrygtiges visdom – del 2

    18. februar 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 8,1-17
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v1  Hvem er som den vise, hvem forstår betydningen af det ord:
    Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse,
    så det hårde ansigt forvandles.
    v2  Hold kongens befaling på grund af gudseden; v3  vær ikke hurtig til at vende dig fra ham, og stå ikke fast på en sag, der står dårligt, for han kan gøre, hvad han vil. v4  Kongens ord har jo magt, og ingen kan sige til ham: »Hvad er det, du gør?« v5  Den, der holder befalingen, erfarer intet ondt, og den vises hjerte erkender dommens tid, v6  for dommens tid kommer for alt, hvad der sker. Det er et onde, der ligger tungt på menneskene, v7  for de ved ikke, hvad der skal ske; ingen kan fortælle dem, hvad der skal ske. v8  Intet menneske har magt over vinden, så det kan holde den tilbage, og det har ikke magt over dødsdagen. Ingen kan unddrage sig krigen, og uretten lader ikke den uretfærdige slippe fri.

    v9  Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10  Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11  Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12  For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13  og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.

    v14  Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!

    v15  Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.

    v16  Hver gang jeg havde til hensigt at forstå visdom og få indsigt i den plage, der forekommer på jorden – hverken dag eller nat får man søvn i øjnene – v17  da indså jeg om alt det, Gud gør, at mennesket ikke kan finde ud af det, der sker under solen. Hvor meget mennesket end slider og søger, finder det ikke ud af det. Og selv om den vise siger, at han forstår det, kan han ikke finde ud af det.

     

     

  • Den gudfrygtiges visdom

    4. februar 2018

    Prædiketekst: Prædikerens Bog 7,15-29
    Prædikeserie: Prædikerens Bog
    Prædikant: Carsten Jørgensen

    v15  Begge disse ting har jeg set i mit tomme liv:
    Retfærdige, der går til grunde trods deres retfærdighed,
    og uretfærdige, der lever længe trods deres ondskab.
    v16  Vær ikke alt for retfærdig, og overdriv ikke din visdom; hvorfor vil du bringe dig selv i fordærv? v17  Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en dåre; hvorfor vil du dø, før din tid kommer? v18  Det er bedst, at du holder fast i det ene og ikke lader din hånd slippe det andet. Den gudfrygtige undgår begge dele!
    v19  Visdom gør den vise stærkere
    end ti herskere i en by.
    v20  Intet menneske på jorden er så retfærdigt, at han kun gør det gode og aldrig synder. v21  Du skal ikke lægge mærke til alt, hvad der bliver sagt; så hører du heller ikke din tjener forbande dig. v22  Du ved inderst inde, at du selv mange gange har forbandet andre. v23  Alt dette ville jeg prøve med visdom; jeg sagde: Jeg vil vinde visdom! Men den var langt borte fra mig. v24  Langt borte er det, der sker, dybt, dybt nede; hvem kan finde ud af det? v25  Jeg gav mig til at forstå, at søge og udforske visdom og sammenhæng og at forstå tåbelig uretfærdighed, dårskab og dumhed. v26  Jeg fandt, at bitrere end døden er kvinden, der sætter sine garn; hendes hjerte er et net, hendes hænder er lænker. Han, som Gud finder god, undslipper hende, men synderen indfanges af hende. v27  Dette er, hvad jeg fandt ud af lidt efter lidt, da jeg ville finde sammenhængen, sagde Prædikeren. v28  Det, jeg blev ved at søge efter, fandt jeg ikke: Ud af tusind fandt jeg én mand, men blandt dem alle fandt jeg ikke en kvinde! v29  Kun det fandt jeg ud af, at Gud har skabt menneskene enfoldige, men de gør sig alle mulige spekulationer.