Prædikant:
Markus Cerveira Madsen
Gud står den hovmodige imod, men viser den ydmyge nåde
25. marts 2018Prædiketekst: 2. Kongebog 5:1-19
Prædikeserie: Udvalgte skriftsteder
Prædikant: Markus Cerveira Madsenv1 Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk.
v2 Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. v3 Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« v4 Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, v5 og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. v6 Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!«
v7 Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.« v8 Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.«
v9 Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. v10 Elisa sendte et bud ud til ham med den besked: »Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.« v11 Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: »Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet.v12 Er Damaskus’ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?« Så vendte han om og drog bort i vrede.
v13 Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: »Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!« v14 Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. v15 Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: »Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!« v16 Men Elisa svarede: »Så sandt Herren lever, som jeg står i tjeneste hos: Jeg tager ikke imod noget!« Og skønt han nødte ham, sagde han nej.
v17 Da sagde Na’aman: »Så lad være! Men lad mig få så meget jord med, som et spand muldyr kan trække, herre, for fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren. v18 Men på et enkelt punkt må Herren tilgive mig, din tjener: Når min herre kongen går ind i Rimmons tempel for at tilbede dér, og han støtter sig til mig, så jeg også må kaste mig ned i Rimmons tempel, når han kaster sig ned i Rimmons tempel, så må Herren tilgive din tjener på det punkt.« v19 Elisa svarede ham: »Gå med fred!«