Prædiketekst: Prædikerens Bog 4,4-16
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen
v4 Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind!
v5 Tåben lægger hænderne i skødet
og tærer på sit eget fedt.
v6 Hellere én hånd fyldt med hvile
end to hænder fyldt med slid
og jagen efter vind!v7 Dernæst så jeg en tomhed under solen: v8 Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! v9 Hellere to end én, de får god løn for deres slid. v10 For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. v11 Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? v12 Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.
v13 Hellere en fattig og vís dreng
end en gammel og tåbelig konge,
som ikke længere forstår
at lade sig advare.
v14 For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. v15 Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted;v16 talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind!