En verden med uretfærdighed og lidelse

Prædiket d. 15. oktober 2017

Prædiketekst: Prædikerens Bog 3,16-4,3
Prædikeserie: Prædikerens Bog
Prædikant: Carsten Jørgensen

v16  Dette har jeg også set under solen:
På rettens plads sidder uretten,
på retfærdighedens plads sidder uretten.
v17  Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud. For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.

v18  Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr. v19  For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
v20  Alle går samme sted hen;
alle er blevet til af jord,
alle bliver til jord igen.
v21  Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.

v22  Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt, hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand til at se, hvad der sker i fremtiden.

4,v1  Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen.
Jeg så de undertryktes tårer,
og ingen trøstede dem;
jeg så undertrykkernes vold mod dem,
og ingen trøstede dem.
v2  Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. v3  Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen.